Pressemeddelelser og debatindlæg
Ringkøbing Fjord Museer udsender jævnligt pressemeddelelser og indrykker debatindlæg. På denne side findes materiale udsendt siden 2023.
For yderligere oplysninger kontakt:
Direktør Mette Bjerrum Jensen
30 28 08 75
mbj@ringkobingfjordmuseer.dk
Kommunikationsansvarlig Iben Granum Møller
60 86 44 78
igm@ringkobingfjordmuseer.dk.
2025
Pressemeddelelse: 14. marts 2025
Vi passer (også) på historien på Fiskeriets Hus
På Ringkøbing Fjord Museer har vi mere end 100 års erfaring med at indsamle og passe på genstande. Genstande fra hele Ringkøbing-Skjern Kommune findes i museets samling, der dækker mere end 10.000 års vestjysk historie. Da Fiskeriets Hus, der gennem 30 år har indsamlet fiskeriets og Hvide Sandes historie, blev en del af Ringkøbing Fjord Museer, blev museets samlinger med ét slag meget større og endnu rigere.
Pressemeddelelse: 12. marts 2025
Dialogmøde om Fiskeriets Hus
Det er ikke til at se det udefra. Men ved indgangen til 2025 blev Fiskeriets Hus i Hvide Sande en del af Ringkøbing Fjord Museer. Fonden bag Fiskeriets Hus er nedlagt og aktiviteterne er overtaget af museet. Det har været tre år undervejs og sker efter tæt samarbejde mellem Fiskeriets Hus og museet. Det giver nye muligheder for at udvikle Fiskeriets Hus – men det åbner også for spørgsmål. Derfor vil Ringkøbing Fjord Museer gerne invitere alle med interesse i Fiskeriets Hus til dialogmøde d. 25. marts.
Pressemeddelelse: 11. marts 2025
Museet fortsætter udviklingsplan med frasalg af bygninger
Ringkøbing Fjord Museers bestyrelse har besluttet at arbejde mod at afhænde flere af museets mange områder og bygninger. Det omfatter Dommerkontoret i Ringkøbing og museets kontorbygninger i Bundsbæk Møllegård ved Skjern. Baggrunden for beslutningen skal findes i museets udviklingsplan.
Debatindlæg: 16. januar 2025
Naturkraft takker for nabohilsen
“Måske kunne man…” sådan indledte Lene Graven Pedersen sit læserbrev til Naturkraft her i avisen. Vi takker for at Lene Graven Pedersen i kraft af sit naboskab til stedet tager sig tid til at foreslå, hvordan Naturkraft kan udvikles!
Pressemeddelelse 14. januar 2025
Dialogmøde om kulturhistoriske aktiviteter i Skjern-Tarm-området
Efter den seneste tids debat inviterer Skjern og Tarm Udviklingsfora, i samarbejde med Ringkøbing Fjord Museer, til dialogmøde med særligt fokus på kulturhistoriske aktiviteter i Skjern-Tarm-området.
Så er du en af dem, der brænder for kulturhistorien omkring Skjern og Tarm? Undrer du dig over, hvorfor Gåsemandens Gård blev solgt, eller hvorfor der er hul i taget på Rakkerhuset? Eller måske er du nysgerrig efter at høre, hvad museets fremtidsplaner er for egnen? Så mød op på Innovest onsdag d. 29. januar.
Debatindlæg: 6. januar 2025
Ringkøbing Fjord Museer forandrer sig for at bevare den lokale historie
Interessen for Skjernegnens lokale historie lever. Heldigvis! Senest har et hul i stråtaget på Rakkerhuset i Bjørnemosen skabt en kritisk debat på Facebook om museets prioriteringer. Vi vil gerne forklare baggrunden for nødvendige beslutninger, som kan gøre ondt, og som måske ikke er så synlige som et hul i taget, men som skaber fundament for fremtidens museumsoplevelser.
2024
Debatindlæg: 15. december 2024
Det er både og: Der skal være penge til både plejehjem, skoler, specialtilbud – og Naturkraft
Rune Nissen Christensen spørger i et læserbrev i Dagbladet, hvorfor kommunen skal bruge flere penge på Naturkraft? Jeg kan ikke svare på vegne af borgmesteren eller byrådet. Men for mit eget vedkommende kan jeg som museumsdirektør svare, at jeg – ligesom dig – også meget gerne ser en fremtidig kommune, der kan passe godt på de ældre på plejehjem, og som kan sikre flest mulige skoler og specialtilbud til skolebørn.
Pressemeddelelse: 11. november 2024
Fiskeriets Hus bliver en del af Ringkøbing Fjord Museer fra årsskiftet
Ved indgangen til 2025 bliver Fiskeriets Hus en del af Ringkøbing Fjord Museer. Kursen har været sat mod sammenlægning, siden de to museer indgik en samarbejdsaftale i januar 2022. Målet er at sikre Fiskeriets Hus’ fremtid og det potentiale, der er i Fiskeriets Hus. I praksis fortsætter meget, som det plejer efter årsskiftet.
Pressemeddelelse: 11. september 2024
Naturstyrelsen henstiller til, at Ringkøbing Fjord Museer lukker Lyngvig Fyr med øjeblikkelig virkning
Naturstyrelsen Blåvandshuk har henstillet til, at Ringkøbing Fjord Museer lukker for publikumsadgang til Lyngvig Fyr med øjeblikkelig virkning. Henstillingen kommer efter et nyt eksternt tilsyn af den bygningsmæssige tilstand – også selv om den endelige rapport endnu ikke er færdig.
Pressemeddelelse: 5. april 2024
Museumsreformen set fra Vestjylland
Forhandlingerne om den kommende museumsreform starter op igen i disse dage. Vi bakker til fulde op om en ny reform, der tager afsæt i den virkelighed, som museerne arbejder i. Men museumsdirektør Mette Bjerrum Jensen har dog også nogle pointer omkring det nye udspil, som ikke tager højde for museer som os, der allerede i mange år har fokuseret på en høj egenindtjening gennem entre og kvalitetsoplevelser for Vestjyllands mange borgere og turister.
2023
Pressemeddelelse: 29. september 2023
“BASTARDEN”-research førte til nye opdagelser
Når storfilmen BASTARDEN med Mads Mikkelsen i hovedrollen, får dansk biografpremiere den 5. oktober har to museumsinspektører fra Ringkøbing Fjord Museer bidraget til den historiske kulisse – og i deres research dukkede helt nye opdagelser frem fra den jyske muld.
Pressemeddelelse: 22. september 2023
Fonden Naturkraft får ny bestyrelsesformand!
Naturkraft får ny bestyrelsesformand, da Henrik Tvarnø har besluttet at række stafetten videre til Henrik Rasmussen. Formandsskiftet kommer efter en god sommersæson, og giver mulighed for at styrke den lokale forankring og tilknytningen til Ringkøbing Fjord Museer.
Pressemeddelelse: 1. september 2023
Bork Vikingehavn slår sin egen rekord – igen!
Ved udgangen af august 2023 – og længe før sæsonen er slut – har 75.000 gæster rejst tilbage til vikingetidens vestjylland på Bork Vikingehavn. Dermed har museet ikke blot genvundet sit besøgstal fra før pandemien eller slået rekorden fra 2022, men det har opnået sit største besøgstal nogensinde.
Pressemeddelelse: 27. juni 2023
Vestjysk Bank og Vestas fortsætter som hovedsponsorer for Naturkraft
Med en forlængelse af deres hovedsponsorater er Vestjysk Bank og Vestas fortsat med til at styrke og udvikle Naturkraft til glæde for både lokale og områdets mange gæster.
Debatindlæg: 26. maj 2023
Svar fra museets bestyrelse: Vi har – igen – en af de mest visionære museumsledere i Danmark
Der har i den senere tid været læserbreve i Dagbladet Ringkøbing-Skjern, der stiller spørgsmål ved, hvorvidt Ringkøbing Fjord Museers udvikling sker i respekt for den tidligere ledelse, om prioriteringen af Skjern i denne udvikling, og om museets direktør Mette Bjerrum Jensens kompetencer.
Pressemeddelelse: 24. april 2023
Finansloven sætter demokratisk dannelse på dagsordenen
Partierne bag den nye finanslov har afsat 4 mio. kr. til vores fælles demokratiske dannelse i en tid, hvor vi ikke længere kan tage demokratiet for givet. Pengene gives til museer, der sætter fokus på to markante vestjyske skikkelser: Kaj Munk og I.C. Christensen, der begge – på hver deres måde – kæmpede for demokratiet i Danmark.