29. september 2023
Når storfilmen BASTARDEN med Mads Mikkelsen i hovedrollen, får dansk biografpremiere den 5. oktober har to museumsinspektører fra Ringkøbing Fjord Museer bidraget til den historiske kulisse – og i deres research dukkede helt nye opdagelser frem fra den jyske muld.
Med ganske få dage før Zentropa og Nikolaj Arcels BASTARDEN har premiere i de danske biografer, kan sløret løftes for nye opdagelser om filmens ultimative historiske hovedperson, spillet af Mads Mikkelsen, Ludvig von Kahlen.
Museumsinspektørerne, historiker Caroline E. Larsen og arkæolog Torben Egebjerg, har som historiske researchere på filmen, siden 2021 undersøgt livet i 1700-tallet og har i den forbindelse fundet frem til, at Kahlen ikke har opholdt sig det sted på heden, som har været den gængse opfattelse siden Jeppe Aakjær slog det fast i starten af 1900-tallet.
Kaptajnen og Ann Barbara bliver til BASTARDEN
Filmen, der tager udgangspunkt i Ida Jessens “Kaptajnen og Ann Barbara”, er historien om en af de første hedeopdyrkere, Ludvig von Kahlen. For Caroline E. Larsen drejede arbejdet sig helt konkret om først at læse udkastet til filmmanuskriptet og undersøge de historiske elementer i det. Senere udarbejdede hun i samarbejde med sin kollega Torben Egeberg et hæfte med informationer om 1700-tallet, om kongen, om de historiske personer, der er en del af filmen, om maden, og om heden. Men arbejdet viste sig også at række ud over filmen og helt ned i jorden på den jyske hede.
Hvor stod von Kahlens Hallenhaus?
Torben var samtidig med Carolines arbejde med Zentropa i gang med et andet projekt omkring udpegning af bevarede kulturspor på de jyske heder. Her var Kongenshus en af de interessante lokaliteter, der blev undersøgt og eftersøgt, dog forgæves. I forhold til Zentropas filmprojekt med BASTARDEN var der derfor en indlysende udfordring i igen at prøve at få indkredset, hvor den imponerende 20 m lange og 10 m høje bygning havde stået. Der har gennem tiden været fremsat flere bud. Blandt dem, der har skrevet indgående om Ludvig von Kahlen og de andre hedeopdyrkere, er den bekendte Jeppe Aakjær. For ham var Kongenshus en høj, hvid bygning, der knejsende stod på en bakke, og som han kunne huske fra sin barndom. Det viser sig nu, at det ikke er det rigtige Kongenshus, Jeppe Aakjær skrev om.
Helt tilfældigt kom svaret, da et kort fra 1760’erne dukkede op i forbindelse researcharbejdet på BASTARDEN. Her viste det sig, at Ludvig von Kahlen klogeligt havde anlagt sit mønsterbrug i læ i en dal og ikke højere på heden. Her fik han gravet en brønd og en dam til kreaturvanding, foruden en stor have og et selvstændigt bagehus. Hedearealerne her i dalen udgjorde størstedelen af de opdyrkede områder sammen med nogle få agre oppe på den forblæste hedeflade.
Researcharbejdet endte med at afdække en måske ikke overraskende side af kaptajn Ludvig von Kahlen, nemlig hans gennemtænkte og bevidste valg af stedet for sit idealistiske hedeopdyrkerprojekt, der blev realiseret i en dal, hvor der var adgang til vand.
For yderligere information, kontakt:
museumsinspektør og historiker
Caroline E. Larsen
tlf. 51 50 96 99
cl@rfmuseer.dk
museumsinspektør og arkæolog
Torben Egeberg
tlf. 23 41 10 42
te@arkvest.dk
For yderligere information angående BASTARDEN:
Rikke Hesselholt,
tlf. 28433893,
rikke@have.dk
Fotokreditering:
Foto af von Kahlen ved Kongenshus: Henrik Ohsten
Fotos af Caroline E. Larsen og Torben Egeberg, krediteres:
Ringkøbing Fjord Museer
Baggrundsinformation om Ludvig von Kahlen
Ludvig von Kahlen er vokset op ved et gods mellem Hamburg og grænsen til Mecklenburg. Her lærer han to ting, han siden får brug for, landøkonomi og geometri med henblik på landmåling. Herefter indleder Ludvig von Kahlen en militærkarriere, som han forbliver i resten af sit liv. Den danske krone havde i en længere periode ønsket at opdyrke heden, og mens von Kahlen opholder sig på Kastellet i København lykkedes det ham at overtale kongen, Frederik 5., til at finansiere hans forslag om en stort anlagt hedeopdyrkning på den jyske Alhede. Her opfører Ludvig von Kahlens en nøje kopi af sin hjemegns typiske og usædvanlig store Hallenhaus som sin bolig. I det hele taget bliver alt, bagehus, have og hele driften af landbrugsarealerne anlagt som en kopi af det, han kender fra sin opvækst i Holstein.
Hurtigt viser udfordringerne sig og han får hurtigt brug for folk til at hjælpe sig med hushold og bedrift. Med sin holstenske baggrund skaffer han folk fra Mecklenburg, men anstrengelserne vil ikke lykkes for ham. Også kammerherre, landsdommer og herremand til Hald Hovedgård, Frederik Schinkel, viser sig som en modstander.
Embedsmænd besøger Kongenshus flere gange og deres øjenvidneberetninger giver et fint indblik i virkeligheden på heden. Ludvig Kahlen er idealist og arbejdsom, men har sit gemyt og sin væremåde imod sig. Jeppe Aakjær kaldte Ludvig von Kahlen den ensomme lyngbryder.
Foruden at drive Kongenshus skulle Ludvig von Kahlen stå for opmåling af kongens andel af Alheden. For dette arbejde og til opbygning af Kongenshus modtog han ret store summer. Landmåleriet gik dog heller ikke som ønsket, og der blev klaget over hans arbejde.
