Sidste chance!
Ringkøbing Museum lukker med udgangen af oktober
Denne måned er absolut sidste chance for at opleve Ringkøbing Museum, for når museet lukker onsdag den 28. oktober kl. 16, er der tale om en permanent lukning – og dermed også et farvel til museets udstillinger.
Så kig forbi, og dyk ned i den lokale historie og de spændende fortællinger om, hvordan Anden Verdenskrig satte sit præg på området omkring Ringkøbing Fjord og langs den jyske vestkyst.
Oplev også den flotte “OneCollection & Finn Juhl”-udstilling på museets 1. sal, der fortæller historien om, hvordan sjællænderen og kosmopolitten Finn Juhls ikoniske møbler endte på den jyske vestkyst.
Museet har åbent mandag til onsdag kl. 11-16.
Det kan du opleve
Se alle'OneCollection & Finn Juhl'
Anarki, Arv og Vision
En særudstilling på Ringkøbing Museum fortæller historien om, hvordan sjællænderen og kosmopolitten Finn Juhls møbler endte i Ringkøbing.
Udstillingen byder naturligvis på flere af Finn Juhls ikoniske møbler – fra helt tidlige produktioner til de nyeste produktioner fra OneCollection, som man både må røre og sidde i.
Glæd jer også til at opleve fotografen Mingos flotte fotokunst, der samler trådene og forener Vestjylland, OneCollection og Finn Juhl.
Udstillingen er blevet til i et samarbejde mellem Ringkøbing Fjord Museer og OneCollection.