Ringkøbing Fjord Museers historie

Historien om Ringkøbing Fjord Museer er lidt af et sammenskudsgilde. Folkeligt engagement i gamle foreningsdrevne museer møder turisme og et fokus på oplevelse og attraktioner.

I 1908 oprettede en flok borgere Ringkøbing Museum med tilhørende museumsforening. Museet satsede på arkæologi og strandinger og fik med tiden flere afdelinger under sine vinger.

I 1929 så Skjern Museum dagens lys. I løbet af 1970’erne kom Tarm Kommune med – og dermed vores første bindestreg: Skjern-Egvad Museum. Museet fokuserede på vikingetid og menneskets samspil med natur og kultur.

I forbindelse med kommunalreformen i 2007 fusionerede Ringkøbing Museum og Skjern-Egvad Museum. Fem små kommuner blev til Ringkøbing-Skjern Kommune, og de gamle museer blev til Ringkøbing-Skjern Museum. I de følgende år kom Abelines Gaard og Lyngvig Fyr på Holmsland Klit samt Kaj Munks Præstegård i Vedersø også med.

I 2022 blev nye fusionsprocesser sat i gang. Fiskeriets Hus i Hvide Sande drives nu i tæt samarbejde med museet, ligesom museet også varetager driften af Naturkraft i Ringkøbing.

I 2023 blev de nye samarbejder markeret med et nyt navn: Ringkøbing Fjord Museer. Du møder os som lokale kulturtilbud og som turistattraktioner hele vejen rundt om Ringkøbing Fjord. 

Historisk foto af Ringkøbing Museum

1908

I 1922 flyttede Ringkøbing Museum ind i den nye museumsbygning på Herningvej.

Historisk foto af Skjern Museum

1929

Skjern Museum åbnede i anlægget i Skjern.

Ringkøbing Fjord Museer

Gør historien levende på 10 museer

Få fri adgang til alle museer
Fiskeriets Hus

Fiskeriets Hus

Naturkraft

Naturkraft

Skjern Vindmølle

Skjern Vindmølle

Skjern Reberbane

Skjern Reberbane

Ringkøbing Museum

Ringkøbing Museum

Provstgaards Jagthus

Provstgaards Jagthus

Lyngvig Fyr

Lyngvig Fyr

Kaj Munks Præstegård

Kaj Munks Præstegård

Bundsbæk Mølle

Bundsbæk Mølle

Abelines Gaard

Abelines Gaard

Bork Vikingehavn

Bork Vikingehavn