Retningslinjer for skolebesøg
Tusind tak for at I har valgt at besøge Ringkøbing Fjord Museer – vi glæder os til at tage imod jer.
For at sikre en god oplevelse for både jeres elever, jer og museets øvrige gæster, beder vi om, at I orienterer jer i følgende retningslinjer:
-
Ansvar: Eleverne er altid lærerens ansvar. Hvis det er muligt, del da gerne elevgruppen i mindre hold med en eller flere lærere tilknyttet. Vær som lærer synlig, aktiv deltagende og til stede blandt dine elever.
-
Hensyn: Museet deles med andre gæster. Hjælp os med at holde aktivitets- og lydniveau passende.
-
Leg og udforskning: Eleverne må gerne lege og undersøge, men uden at optage hele områder, så andre gæster også kan være med.
-
Forberedelse: Gør dig på forhånd overvejelser omkring, hvilket udbytte dine elever skal have af museumsbesøget – og afstemme dette med eleverne, så de også ved, hvad formålet med besøget er.
-
Butik og café: Hvis I ønsker at besøge hhv. butik og café, opfordres I til, at også dette foregår i mindre hold, max. 10 elever pr. hold, og sammen med en lærer, da det bidrager til en bedre oplevelse for alle.
-
Åbningstider: Tjek den enkelte afdelings åbningstid, da den kan variere.
Med jeres hjælp kan vi give både jer og de øvrige gæster en lærerig og positiv dag på museet.
Vi glæder os til at se jer.