Laksens liv

Tag med på en spændende rejse i Skjern Å, hvor vi dykker ned i laksens fascinerende livscyklus!
På Naturkraft kommer I helt tæt på naturen og laksens utrolige vandring fra de klare vandløb i Vestjylland til det åbne hav – og tilbage igen. Gennem leg, læring og sanseoplevelser udforsker vi, hvordan natur og menneskers handlinger påvirker laksens liv og overlevelse.

Send forespørgsel

Program

Ved alle skolebesøg på museet møder eleverne en stor tidslinje, der giver dem et visuelt overblik over vigtige historiske begivenheder, der knytter sig til forløbet og gør det lettere for eleverne at forstå tidens gang.

Eleverne deltager i et sjovt bankospil, der styrker deres ordforråd med fokus på vand og natur. De kravler gennem den kæmpestore laks, hvor de får viden om laksens vandring fra Skjern Å til Svalbard og retur.

Ved modellen af Skjern Å arbejder eleverne med åens udvikling – fra den udrettede til den genslyngede – og får indblik i, hvordan forandringer i landskabet påvirker naturen og laksens levevilkår.

Eleverne lærer om laksens liv fra rogn til rovfisk og opnår en samlet forståelse af det vestjyske vandlandskab med å, fjord og hav, hvilket giver en indsigt i naturens sammenhænge og betydningen af at passe på vores vandmiljø.

Praktisk information

  • Mødested: Naturkraft , Naturparken 10, 6950 Ringkøbing
  • Varighed: 1,5 -2 timer
  • Sæson: April, maj, juni, august, september og oktober
  • Målgruppe: Mellemtrin
  • Klassetrin: 4., 5., og 6. klasse
  • Max. deltagere: 28 elever
  • Pris: 1200,- kr. / 3 klip
  • Materialepris: 0,- kr.
  • Bemærkninger: Forløbet foregår udendørs
  • Retningslinjer for besøg: Se vores retningslinjer for besøg her

Kompetence- og læringsmål

Fag: Natur og teknologi og historie

Forløbsmål

Eleverne skal opnå en viden om laksens liv fra rogn til rovfisk.
Eleverne skal opnå en forståelse af det vestjyske vandlandskab og hvordan mennesker har påvirket landskabet gennem historien.

Kompetencemål

Natur og teknologi

Efter 4. klasse

  • Eleven kan gennemføre enkle undersøgelser på baggrund af egne forventninger.
  • Eleven kan relatere natur og teknologi til andre kontekster.
  • Eleven kan beskrive enkle naturfaglige og teknologiske problemstillinger
  • Eleven kan anvende modeller med stigende abstraktionsgrad

Efter 6. klasse

  • Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse
  • Eleven kan perspektivere natur/teknologi til omverdenen og aktuelle hændelser
  • Eleven kan kommunikere om natur og teknologi
Historie

Efter 4. klasse

  • Eleven kan relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv
  • Eleven kan fortælle om, hvordan mennesker er påvirket af og bruger historie.

Efter 6. klasse

  • Eleven kan sammenligne væsentlige træk ved historiske perioder.

Færdigheds- og vidensområder og -mål

Natur og teknologi

Efter 4. klasse

  • Eleven har viden om dyrs og planters levesteder og livsbetingelser
  • Eleven kan undersøge dyrs og planters tilpasninger til naturen
  • Eleven kan fortælle om landskabets udvikling gennem tiden
  • Eleven har viden om naturområder
  • Eleven har viden om menneskets påvirkning af naturområder gennem tiden
  • Eleven kan mundtligt og skriftligt anvende centrale fagord og begreber
  • Eleven har viden om fagord og begreber
  • Eleven kan anvende enkle modeller til at vise helheder og detaljer.

Efter 6. klasse

  • Eleven har viden om karakteristiske naturområder
  • Eleven har viden om forskellige natursyn. 
  • Eleven har viden om naturfaglige og teknologiske fagord og begreber.
Historie

Efter 4. klasse

  • Eleven kan placere elementer fra historien tidsmæssigt i forhold til hinanden
  • Eleven har viden om relativ kronologi
  • Eleven har viden om magtforhold og samfundsstrukturer før og nu
  • Eleven har viden om historiske scenarier

Efter 6. klasse

  • Eleven har viden om historiske perioders tidsmæssige placering
Send forespørgsel

Ringkøbing Fjord Museer

Gør historien levende på 10 museer

Få fri adgang til alle museer
Fiskeriets Hus

Fiskeriets Hus

Naturkraft

Naturkraft

Skjern Vindmølle

Skjern Vindmølle

Skjern Reberbane

Skjern Reberbane

Ringkøbing Museum

Ringkøbing Museum

Provstgaards Jagthus

Provstgaards Jagthus

Lyngvig Fyr

Lyngvig Fyr

Kaj Munks Præstegård

Kaj Munks Præstegård

Bundsbæk Mølle

Bundsbæk Mølle

Abelines Gaard

Abelines Gaard

Bork Vikingehavn

Bork Vikingehavn