Dejbjerg Plantage

Oldtidslevn, et kloster, møllere, tugthusfanger og rakkere, i en blanding af danmarkshistorie og udstødte danskere finder man Dejbjerg Plantage. Plantagen blev købt af Hedeselskabet i 1900, og i årene 1903-15 blev den tilplantet af tugthusfanger fra Horsens Statsfængsel. Volden, der omkransede fangekolonien, kan stadig ses.

Men det er ikke kun fanger, der har sat deres præg på plantagen. Bjørnemosehuset og Heimisdalen fortæller historien om rakkerne. Rakkerne var en udstødt gruppe. Det var dem, der tog det arbejde, ingen andre ville have – de hjalp bødlen, tømte lokummer, fjernede døde dyr, var skorstensfejere med mere. Resten af samfundet så skævt til rakkerne, godtfolk nægtede at røre ved dem, og i Dejbjerg Kirke stod der særlige rakkerstole, så “almindelige mennsker” ikke skulle dele kirkebænk med dem.

I Dejbjerg Plantage finder man Helmisdalen, Helmis var betegnelsen for en gammel nedslidt hest, og dalen har netop fået navnet, da det var denne vej, rakkerne slæbte de selvdøde dyr ned til deres hjem i Bjørnemosen, inden de flåede dem. Bjørnemosehuset eller rakkerhuset, var hjem for de sidste rakkere i Vestjylland.

I plantagen findes der også spor fra oldtiden. Man ved, at der i dette område har boet mennesker siden stenalderen, ligesom det også var i dette område, Dejbjergvognene fra den tidlige jernalder blev fundet. I plantagen kan man på Troldbanke ane omridset fra oldtidsagre.

I 1897 blev der rejst en mindesten for Hedeselskabets grundlægger Enrico Dalgas. Mindestenen står på et stykke bevaret hede.