Ofte stillede spørgsmål – og svar

Hvad kan være danefæ?

Det er Nationalmuseet, som beslutter, hvad der er danefæ. Kriterierne justeres løbende bl.a. på baggrund af sjældenhed og kulturhistorisk værdi. For den mest opdaterede liste kan vi anbefale at besøge Nationalmuseets hjemmeside (find linket under FAQ).

Hvad med det, der ikke er danefæ?

Ikke alt er danefæ, men det kan stadig have kulturhistorisk værdi og være interessant for museet. Det kan bl.a. være signeter, tenvægte, vægtlodder, klædeplomber, dandyknapper mm. De kan være med til at belyse den lokale kulturhistorie. Genstande, der tydeligvis er af nyere dato, kan være hittegods, f.eks. vielsesringe med inskription mm.

Hvem udbetaler danefædusør?

Hvis en genstand bliver vurderet til at være danefæ af Nationalmuseet, vil de umiddelbart efter vurderingen udbetale ’danefægodtgørelse’ til finderens valgte NemKonto. Satsen for godtgørelse afhænger af flere ting, bl.a. fundets sjældenhed, materiale og med hvilken omhu fundet er håndteret.

Hvad betyder ‘omhu’?

Når Nationalmuseet skal vurdere størrelsen af danefægodtgørelsen, tager de også ’omhu’ med i betragtningen. Omhu kan bl.a. være at sikre koordinater, forsvarlig håndtering, emballering og hurtig kontakt til lokalmuseet.

Hvem er den lokale detektorforening – og kan jeg melde mig ind?

Den lokale detektorforening i ArkVests ansvarsområde er Vestjysk Detektorforening. Foreningens medlemmer er detektorførere fra Varde og Ringkøbing-Skjern Kommuner. Foreningen kan kontaktes på deres egen hjemmeside og er åben for medlemmer. Museet samarbejder med Vestjysk Detektorforening bl.a. ved afsøgning forud for udgravninger.

Hvem skal jeg kontakte på museet, hvis jeg gerne vil aflevere mine fund?

Et fund skal afleveres til det ansvarshavende museum for det område, hvor fundet blev gjort. ArkVests ansvarsområde er Varde og Ringkøbing-Skjern kommuner. Du kan udfylde kontaktformularen, hvorefter de ansvarshavende arkæologer får din besked. Eller du kan kontakte de ansvarshavende arkæologer direkte: museumsinspektør Jens G. Lauridsen (jgl@arkvest.dk ) og museumsinspektør Michelle W. Staffe (ms@arkvest.dk). Når du afleverer dine fund, får du en kvittering. Er dine fund ledsaget af et DIME-nr., kan du også følge med i hvilke genstande, der evt. sendes videre til danefævurdering, hvilke vi gerne vil beholde og hvilke du kan få tilbage.

Hvordan registrerer jeg mine fund?

Alle fund skal som minimum ledsages af koordinater for fundsted. Museet foretrækker koordinatsystemet Euref89. Dette kan gøres med håndholdt GPS eller vha. en mobiltelefon. En meget nem måde at sørge for korrekt registrering af fund er ved at anvende DIME. DIME er en national database, der tillader alle at registrere fund med koordinater, billede mm. direkte i felten – og så er den gratis.

Hvor dybt må jeg grave?

Som detektorfører har du lov til at grave i pløjelaget – men ikke dybere. Dvs. cirka så dybt som din pinpointer er lang. Hvis du har et signal under denne dybde, skal du kontakte det ansvarshavende museum. Det samme gør sig gældende for fund af grave eller skattefund.

Jeg har fundet noget specielt – hvad gør jeg nu?

Du er ude med metaldetektoren og pludselig ligger der et intakt bronzealdersværd – hvad gør du nu? Hvis du graver på et signal, og det viser sig ikke bare at være en oppløjet/tabt genstand, har du pligt til straks at stoppe din egen eftersøgning og kontakte museet. Det gælder naturligvis også uden for arbejdstid. Hvis du er i tvivl, skal du altid stoppe og kontakte det ansvarlige museum.

Hvordan opbevarer jeg mine fund?

Alle fund bør pakkes individuelt i lynlåsposer eller syrefri æsker med påførte koordinater, DIME-nr. o.lign. Metalgenstande bør som udgangspunkt ikke afrenses af andre end fagfolk, da overfladen kan være yderst skrøbelig efter de mange år i jorden. Der kan desuden være tekstilrester, emalje, guldbelægning eller lignende, som hurtigt bliver ødelagt selv ved blid afbørstning.

Hvad har jeg fundet?

Det kan være et rigtigt godt spørgsmål. Heldigvis er der hjælp at hente. DIME-databasen er ikke kun nyttig i forbindelse med registrering af fund, men kan også hjælpe med at identificere fund. Mange fund er nemlig offentligt tilgængelige, og det er muligt at udvælge søgekriterier (bl.a. materiale mm). Derudover findes meget udførlige kompendier over bl.a. genstandstyper, fibler mm. på HARJA’s hjemmeside. Begge dele er gratis og tilgængelige online. Derudover vil vi altid gerne hjælpe med identifikation af genstande.

Jeg har hørt, at sagsbehandlingen tager lang tid

Når en genstand indleveres til lokalmuseet, skal museets ansvarlige arkæologer vurdere, hvad genstanden er, og om den evt. kan være danefæ. Nogle gange skal genstanden forbi en konservator. Derefter bliver den sendt videre til Nationalmuseet, som kommer rundt og laver indsamling ved lokalmuseerne ca. én gang årligt. Først herefter skal Nationalmuseets specialister vurdere genstanden. De mange sagsgange gør desværre, at behandlingstiden indimellem kan være lang. Hvis din genstand er forsynet med DIME-nr, opdaterer vi hos ArkVest løbende på genstanden, så du kan følge med i, hvor i processen den er, og om den sendes videre til danefævurdering.

Hvor må jeg gå?

Alle steder i Danmark kræver det lodsejers tilladelse, før du må gå med detektor. Det være sig strand, park, skov, mark osv. Har du ingen tilladelse, må du ikke søge med detektor.

Links til FAQ

Hvad kan være danefæ?

natmus.dk

Hvem udbetaler danefædusør?

natmus.dk

Hvad betyder ‘omhu’?

natmus.dk

Hvem er den lokale detektorforening?

etbipfrafortiden.dk

Hvordan registrerer jeg mine fund?

metaldetektorfund.dk

Hvordan opbevarer jeg mine fund?

harja.dk

Hvad har jeg fundet?

harja.dk

Ringkøbing Fjord Museer

Gør historien levende på 10 museer

Få fri adgang til alle museer

Fiskeriets Hus

Naturkraft

Skjern Vindmølle

Skjern Reberbane

Ringkøbing Museum

Provstgaards Jagthus

Lyngvig Fyr

Kaj Munks Præstegård

Bundsbæk Mølle

Abelines Gaard

Bork Vikingehavn