Formål:
Indsamling er selvsagt en kerneopgave for et arkæologisk museum, og skal ske med omhu og omtanke i overensstemmelse med ArkVests forskningsstrategi. Vi arbejder på at opfylde museumslovens retningslinjer med hensyn til indsamling kapitel 1 § 2.

Det er primært ArkVests forvaltning af kapitel 8, og i den forbindelse udførelsen af en lang række arkæologiske undersøgelser, som bidrager med tilvæksten i samlingerne. Resultatet af disse udgravninger bidrager med fund, data og en stor arkæologisk viden, som vi ønsker at bevare for eftertiden. Ikke alt kan og skal gemmes og man kan ikke forudsige hvad fremtidens forskere efterlyser. Vi ønsker at sikre det vigtigste for fremtiden i hvert fald indenfor ArkVests kerneområder, jf. ArkVests forskningsstrategi.

Indsamlingspraksis:
ArkVest skelner mellem aktiv og passiv indsamling. Aktiv indsamling defineres som de genstande og data, der indsamles gennem museets udgravninger og undersøgelser. Passiv indsamling foregår løbende og på givers initiativ, her er der som regel tale om enkeltfund, fx stenøkser fundet ved markarbejde eller oldtidsrav fra Vestkysten og ikke mindst indlevering af detektorfund, der ikke erklæres for danefæ.

Der modtages kun genstande fra Varde- og Ringkøbing-Skjern Kommuner. Vi vejleder altid om hvor og til hvem, oldsager fundet uden for vort område, skal afleveres.

Passiv indsamling – kriterier for indlemmelse af genstande i den arkæologiske samling:
1. Genstandens proveniens skal ligge inden for ArkVests ansvarsområde. Fundstedet skal som minimum være stedfæstet til et kendt sogn og helst mere præcist til en matrikel, et jordstykke eller mere præcist en GPS-koordinat.
2. Genstande uden proveniens modtages kun, hvis de er af stor sjældenhed. Her gennemføres i visse tilfælde en danefævurdering.

Hvis genstandens proveniens ikke kendes eller genstanden ikke anses som relevant i forhold til samlingen, kan den evt. indgå i museernes rekvisitsamling, hvis giver er indforstået med dette. Dermed kan genstanden bruges i udstillinger, museernes skoletjenester, formidling og andre arrangementer.

Håndtering af danefæ:
ArkVest samarbejder med en stor gruppe detektorfolk, der opererer i Varde og Ringkøbing-Skjern Kommuner. De fleste er tilknyttet Vestjysk Detektorforening, som ArkVest samarbejder med, fx omkring fælles afleveringsdage, afholdelse af generalforsamling, træf og afsøgninger i forbindelse med udgravninger. Den almindelig sagsgang for aflevering af danefæ er følgende:

1. ArkVest modtager detektorfundet fra finderen, fundet vurderes, beskrives og fotograferes.
2. ArkVest udfylder et regneark med finders oplysninger, en liste over fundene med ID, en kort beskrivelse og fundkoordinater. Regnearkene importeres til et GIS-lag, som rummer alle ArkVests registrerede detektorfund.
3. Fundet indberettes via Fund og Fortidsminder. Nationalmuseet modtager en anmeldelse om fundet fra det lokale museum.
4. Selve fundet tilgår Nationalmuseet via kurer én eller to gange om året.
5. Når genstandene er vurderet, sender Danefæsekretariatet et danefæbrev til finderen via digital post (e-post) og anviser en dusør, hvis genstandene er erklæret for danefæ. ArkVest får en kopi, som opbevares under det tilknyttede journalnummer.
6. Det lokale museum modtager genstande retur, der ikke er erklæret for danefæ.

Det ville være ønskeligt at en lang større del af detektorfundende som er erklæret danefæ kunne indlemmes i museernes samlinger til nytte for forskning og formidling.

Aktiv arkæologisk indsamling:
ArkVest varetager den aktive indsamling af arkæologiske fund i Varde og Ringkøbing-Skjern Kommuner. Den aktive arkæologiske indsamling er i høj grad knyttet til lovbundne opgaver i henhold til museumslovens kapitel 8 – dvs. undersøgelser i forbindelse med lokalplaner, råstofindvinding, vejanlæg, byggeri og anlæg mm. og i nogle tilfælde forskningsudgravninger. Det er den daglige udgravningsleder, som beslutter hvilke fund der hjembringes til museet, hvilket skal ske i henhold til ArkVests forskningsstrategi og kendskab til fundhistorikken for den pågældende genstandstype i ArkVests ansvarsområde.

Alle hjemtagne genstande registreres med akronymet ARV med journalnummer (J.nr.) og genstandsnummer (X- nr.), findestedet registreres i Fund og Fortidsminder jf. ArkVests registrerings- og bevaringsstrategi.

De nødvendige valg og fravalg:
Det er altid forbundet med ansvar at hjembringe arkæologiske fund. Når de er i museets varetægt, er det højst sandsynligt for evigt. De skal vaskes, nummereres, pakkes, og optager plads på magasinet.

Under den arkæologiske udgravning er det som nævnt udgravningslederen der har ansvaret for indsamlingen af fundene og strategien tilpasses objektet. Her skal valg og fravalg nøje vurderes og beskrives. Ved snit af en grube kan man vælge kun at hjemtage diagnostiske, daterbare skår og undlade ukarakteristiske skår. Fotodokumentation af andre genstande kan vurderes at være tilstrækkelig, fx af knusesten eller et kværnstensfragment. Jordprøver tages kun til specifikke formål: udtagelse af C-14-egnet materiale, makrofossilanalyse, soldning for brændte ben, smedeskæl eller lignende.

I forbindelse med bearbejdningen af udgravningen kan der i visse tilfælde foretages kassationer af hjemtaget materiale. Jordprøver kan blive vurderet uegnede, keramik kan være så porøst, at det er uegnet til bevaring.

Formålet med ArkVests registreringsstrategi er at sikre, at registreringsarbejdet for det arkæologiske materiale foregår efter ensartede retningslinjer i henhold til Slots- og Kulturstyrelsens krav og at materialet gøres tilgængeligt for offentligheden og for andre forskere og institutioner.

Museumslovens krav til museernes registrering
– Alle museer skal registrere deres samlinger.
– Registreringen skal have en rimelig standard.
– Museerne skal registrere deres genstande hurtigst muligt efter indsamlingen.
– Museets registrering skal være forbundet til museets indsamling, forskning, formidling og bevaring.
– Museerne skal samarbejde om registreringsopgaven.
– De kunst- og kulturhistoriske museer skal indberette deres registreringer i Slots- og Kulturstyrelsens centrale kulturarvsregistrer.

I udgravningsfasen foregår den første vurdering af en genstand. Hvis genstanden bidrager med væsentlig viden nu eller for fremtiden, bliver den vurderet egnet til indsamling og den får et journalnummer (ARV XXX) og et forløbende genstandsnummer (X-nr.). Efter vask beskrives genstanden evt. yderligere. Denne registrering foregår i Museernes Udgravningsdata MUD: http://www.udgravningsdata.dk/

Det er hensigten at alle arkæologiske genstande overføres fra MUD til museernes system til samlingsregistrering og -administration (SARA), således at deres beskrivelser og foto bliver tilgængelige i centralregisteret Museernes Samlinger. SARA er endnu ikke fuldt operativ.

Arkæologiske genstande er placeret på enten Vardemuseernes magasin eller Ringkøbing Fjord Museers magasin, afhængigt af hvilken kommune de er fundet i, jf. ArkVests bevaringsstrategi.

Akronymer
Det arkæologiske materiale fra ArkVests ansvarsområde, registreres under akronymet ARV med efterfølgende journalnummer. Der er enkelte udgravninger som er påbegyndt inden oprettelsen af ArkVest i 2014, hvor det oprindelige sagsnummer opretholdes. Følgende akronymer forefindes i ArkVests digitale arkiv.

ARV: Arkæologi Vestjylland
VAM: Vardemuseerne
RSM: Ringkøbing-Skjern Museum
RIM: Ringkøbing Museum
RFM: Ringkøbing Fjord Museer

Registreringspraksis
Med hensyn til hvad der indsamles, er det udgravningslederen/fagarkæologens ansvar at afgøre det jf. ArkVest indsamlingsstrategi. Hver eneste arkæologiske undersøgelse er unik og udgravningsaktiviteten er hovedsageligt styret af udefrakommende krav om byggeaktivitet i et givent område. Det må derfor i hver enkelt sag afgøres hvad der hjembringes under hensyntagen den lokale såvel som nationale viden på området jf. ArkVests forskningsstrategi.

Dokumentationsmateriale fra undersøgelser
Udgravningsdata indtastes i MUD efter de gældende retningslinjer og manualer, som kan ses på MUD’s hjemmeside. Registreringen i MUD forenkler og letter beretningsarbejdet og sikrer, at en kopi af datamaterialet opbevares i en ekstern database. De færdige beretninger, foto, dagbogsnotater, korrespondance mv. opbevares i ArkVests digitale arkiv (Dropboks.com) under sagens journalnummer.

Der pågår en scanning af ældre, analogt beretningsmateriale og opmålinger. Gamle lister indtastes i MUD af sikkerhedshensyn og for at lette adgangen til data i forskning og formidlingssammenhæng.

Når en udgravningsberetning er afsluttet, opdateres lokaliteten i Fund og Fortidsminder med undersøgelsens resultater og beretningen uploades og gøres hermed offentligt tilgængelig.

Formål:
Samlingen skal opbevares under forsvarlige forhold, så dens anvendelse i forsknings- og formidlingsmæssig sammenhæng sikres nu og i fremtiden, jf. ArkVests forskning- og formidlingsstrategi. Her er tale om både fysiske genstande og digitale data, der stiller forskellige krav til opbevaring og sikkerhed.

Opbevaringsforhold og placering:
Samlingen omfatter mange forskellige typer af arkæologiske genstande. De ældste genstande stammer fra Brommekultur, mens de yngste er fra historisk tid. Samlingen omfatter ligeledes arkivalier, opmålinger og prøvemateriale.

Genstande placeres på magasin efter hvilken kommune de er fundet i, jf. samarbejdsaftalen mellem Vardemuseerne og Ringkøbing Fjord Museer, og er herefter det respektive museums ansvar bevaringsmæssigt. De arkæologiske samlinger opbevares på flere adresser, hovedparten på de to største magasiner Industrivej 19, 6840 Oksbøl og Industrivej 11, 6900 Skjern.

Magasin Oksbøl (Vardemuseerne)
Magasinet består af to stålhaller. Indvendigt er der umalet betongulv. Begge haller har hver en port. Den ene hal indeholder registrerings- og vaskerum, resten indeholder arkæologisk magasin. I magasindelen findes ovenlysvinduer bestående af mat plastik. Hallerne bliver opvarmet med gasfyr og varmerør. Magasinet er oplyst med lysstofrør, som kun er tændt, når der er folk i magasinet (PIR tænding). Magasinområderne holdes generelt kølige. Der er ikke installeret egentlig aktiv klimastyring i området. På magasinet er opsat dataloggere, som ved alarm meddeler udsving i magasinets klima. Der monitoreres for skadedyr. En hyppig gæst i fælderne er skægkræ (de angriber specifikt cellulose). Gulvene støvsuges efter regelmæssig rutine og genstande, som ikke er pakket i kasser, er afdækket. Magasinet er omfattet af museets tyveri- og brandalarmer.

Genstandene pakkes generelt i syrefri kasser, men passer de ikke i kasser, ligger de afdækkede på hylder eller på paller. Metaller opbevares i tørreskabe, udvalgte naturvidenskabelige prøver og arkæologiske præparater opbevares på køl eller frost. Generelt er genstandene opbevaret i plastikposer eller æsker samlet i større, syrefri kasser. Kasserne er opbevaret på hylderne i numerisk orden, adskilt i VAM-sager (Vardemuseerne), Ølgod-sager (Ølgod Museum) og ARV-sager (ArkVest). I en bunker ved Lundvej 4, 6800 Varde opbevares et mindre antal kasser med forskellige sten fra arkæologiske udgravninger.

Magasin Skjern (Ringkøbing Fjord Museer)
Magasinet består overordnet af to bygninger, hvor den ene ikke indeholder arkæologiske genstande. I den anden bygning er der tre magasinrum, hvoraf det ene er en hal. Udover de tre magasinrum er der et rum hvor de gamle sagslæg befinder sig, et fotoområde, og desuden et kontor, hvor registreringen foregår. De arkæologiske genstande befinder sig i det ene magasinrum og i hallen. Magasinet er oplyst med lysstofrør, hvor nogle tænder ved hjælp af sensorer og resten tændes ved en kontakt. Magasinet er ikke opvarmet, det er generelt køligt hele året. Der er klimastyring i rummene. På magasinet er opsat dataloggere, som ved alarm meddeler udsving i magasinets klima. Der er insektfælder. Genstandene pakkes generelt i syrefri kasser, men passer de ikke i kasser, ligger de på hylder uden afdækning. Metaller opbevares i tørreskabe.

Generelt er genstandene opbevaret i plastikposer eller æsker samlet i større, syrefri kasser. Kasserne er opbevaret på hylderne i numerisk orden, adskilt i SKJ-sager (Skjern-Egvad), RIM-sager (Ringkøbing Museum), RSM-sager (Ringkøbing-Skjern Museum) og ARV-sager (ArkVest). Store genstande ligger øverst i reolerne, nederst ligger de tunge genstande og metaller i tørreskabe.

Fælles for magasinerne:
Vi rådfører os løbende med Konserveringscenter Vejle angående den bevaringsmæssige forpligtelse. Der er på begge magasiner udpeget en samlingsansvarlig arkæolog, der varetager de arkæologiske genstande og prøver.

Udstillede oldsager/udlånte oldsager:
Et udvalg af museernes arkæologiske genstande indgår løbende i udstillingssammenhæng.

Papirarkiver:
Sagsakterne og den originale dokumentation fra ældre arkæologiske sager er hos Ringkøbing Fjord Museer opbevaret på magasinet i Skjern. Hos Vardemuseerne opbevares de i kælderen på Lundvej 4, Varde. Digitalisering pågår.

Digitalt arkiv og databaser:
Registreringen af fundene begynder allerede i indkomst- eller udgravningsfasen hvor de tildeles et ARV journalnummer (J.nr.) og et fortløbende genstandsnummer (X-nr.) jf. ArkVests registreringsstrategi. Dokumentationsdata og sagsdata befinder sig i Arkvests digitale arkiv (Dropbox.com) under undersøgelsens journalnummer.

Registreringen af fund fra arkæologiske udgravninger følger standarden for danske museer. ArkVest anvender Museernes Udgravningsdata (MUD) som database til indtastning og opbevaring af undersøgelsesdata. Desuden er ArkVest forpligtet til at registrere i to centralregistre: Fund og Fortidsminder og SARA. Alle lokaliteter registreres i databasen Fund og Fortidsminder, hvortil udgravningsberetninger og andre relevante rapporter også uploades. SARA er afløser for Regin, og museernes fælles system til registrering og administration af deres samlinger. I skrivende stund er det kun en del af ArkVests data, som forefindes i SARA, nemlig de poster, som er overført fra MUD/Regin til SARA. Eksporten fra MUD til SARA er ikke operationel i skrivende stund, hvorfor MUD stadig fungerer som masterdatabase.

En udfordring i ArkVests opbygning, er at akronymet ARV er bundet til Vardemuseernes SARA-login, da Vardemuseerne er juridisk ansvarlig i ARV-sammenhæng. De genstande, der opbevares på RSM-magasin kan dermed ikke pladsregistreres i SARA eller tilgås af samlingsansvarlig. En midlertidig løsning kan være et delt login.

Bevaringsmæssige indsatsområder:
ArkVest vil fortsæt gerne blive bedre på bevaringsområdet i tæt samarbejde med modermuseerne, som reelt ejer genstandene, når de er renvaskede, registrerede og pakkede. Vi har især fokus på nedenstående punkter:

1. Håndtering af ustabile metalgenstande, særligt jerngenstande. Sikre at samtlige arkæologiske genstande af jern opbevares i tørre, lufttætte omgivelser med silikagel.
2. Udarbejdelse af plan for løbende tilsyn af samlingen, herunder, at der afsættes personale med de nødvendige kompetencer til at udføre opgaven.
3. Udarbejdelse af plan for løbende tilsyn af samlingens tilstand. Udarbejdelse af skema, der skal sikre at rengøring og monitorering af skadedyr sker kontinuerligt.
4. Gennemgang af manglende registreringer.
5. Fortsat digitalisering af ældre sager.
6. Løbende vurdering af magasinernes kapacitet.
7. Retningslinjer for placering og udtagning fra magasinerne.

Formål:
Vi ønsker at levere vedkommende, engagerende og aktuel formidling tilpasset mange forskellige målgrupper.

En klar målsætning for dannelsen af ArkVest var at opprioritere ressourcer til forskning på højeste faglige niveau, som grundlag for god formidling jf. ArkVests forskningsstrategi.

ArkVest ønsker på bedste vis med sin formidling at leve op til museumslovens kapitel 1, der foreskriver at museerne skal aktualisere viden om kulturarven og gøre denne tilgængelig og vedkommende for borgere og samfund samt sikre kulturarven for fremtidens anvendelse.

Den viden ArkVest ønsker at formidle udspringer i stor grad af varetagelsen af museumslovens kapitel 8: Sikring af kulturarven i forbindelse med den fysiske planlægning herunder arkæologiske undersøgelsesopgaver. Varetagelsen af kapitel 8 bidrager med utallige fund og en stor arkæologisk viden. En viden der nogle gange skal bearbejdes inden den kan formidles og andre gange kan anvendes helt spontant, allerede i udgravningssituationen, hvor arkæologerne har en unik lejlighed til, på stedet, at formidle de helt friske fund til forskellige mennesker, lige fra pressen og lodsejeren til skolebørn og tilfældigt forbipasserende.

Vision:
Formidlingen af arkæologien skal understrege, at museerne og arkæologien ikke kun er om noget, men også for nogen. ArkVest skal være en personlig stemme i museumslandskabet, hvor formålet med formidlingen er at inspirere, være relevant og skabe interesse på tværs af alsidige målgrupper. Vi vil omsætte vores arkæologiske viden til engagerende fortællinger og gøre kulturarven bredt tilgængelig – vi ønsker fremfor alt at gøre historien levende.

Målsætning og nye indsatsområder:
Kendskabet til og interessen for den vestjyske arkæologi skal i endnu højere grad udbredes på de sociale medier, på en ny ArkVest-hjemmeside og i skabelsen af flere arkæologiske udstillinger på museernes udstillingssteder. Arkæologi som værdiskabende element lokalt såvel som internationalt skal fremgå af tværfaglige samarbejder, skriftlig og mundtlig formidling og i diverse kreative, nytænkende tiltag. Vores formidling skal være nærværende og af høj kvalitet. Vi bruger vores samling, udgravninger og forskningsresultater aktivt i vores formidlingstiltag for at gøre historien levende og vedkommende.

Administrativ formidling:
Allerede ved første kontakt med en bygherre, som muligvis skal have foretaget en forundersøgelse eller udgravning, bliver der ikke alene informeret om museumsloven og dens konsekvenser for anlægsarbejdet, men også om hvordan undersøgelserne foregår, hvad der kan dukke op og hvorfor arkæologernes arbejde er vigtigt. I dag har ArkVest en folder “Vejledning til bygherrer om arkæologi og museumsloven”. Denne skal opdateres.

Bygherrer:
Bygherrerapporten kan erstattes af formidlingstiltag, når dette er fordelagtigt, og hvis det er et ønske fra bygherres side. Der tænkes i forskellige formidlingsgreb, der kan bidrage som værdiskabende element til projektet. De forskellige tiltag kan eksempelvis være uddeling af foldere om udgravningen til naboerne i lokalområdet, åbne udgravninger og rundvisninger for beboere, interesserede, skoleklasser mv. Desuden idésparrer vi meget gerne med bygherre, hvis der er interesse for at inkorporere arkæologien i anlæggelsen, fx vejnavne til et nyt parcelhuskvarter, formidling på skilte og plakater eller indbyggede elementer, så fortidens tilstedeværelse er synlig. Løbende formidling på de sociale medier er altid med in mente.

Skoler og dagtilbud:
ArkVest sparrer med og indgår i Ringkøbing-Skjern Museums og Vardemuseernes lærings- og formidlingsenheder ved at bringe formidlingen af arkæologien ud til dagtilbud og skoler, hvor der tages højde for folkeskolens mål. Formidlingen målrettes forskellige klassetrin og benyttes til undervisning i historie, samfundsfag og naturvidenskabelige emner. Arkæologerne er til rådighed, hvis skolerne ønsker et forløb eller oplæg. Skoleklasser og andre interesserede skal altid modtages med venlighed og tilbydes en omvisning på udgravningerne. Hvis det er muligt, afholdes der åben udgravning for alle interesserede.

Pressen:
Hvis en udgravning har kvalitet, et mystisk indslag, er exceptionel, har lokal interesse eller på anden vis er interessant for pressen, kontaktes denne via museernes markedsføringsansvarlige med henblik på interview i radio, TV eller avis.

”Skurvognsfortællinger”:
Anskueliggørelse af den arkæologiske viden og historierne fra undergrunden for nysgerrige forbipasserende samt planlagte besøg på udgravningerne. Dette består i en illustreret tidslinje, der snor sig hele vejen rundt om skurvognen fra istid til nutid. Tidslinjen er akkompagneret af grundplaner af huse fra ArkVests ansvarsområde foruden en illustration, der viser transformationen fra fortidshus til stolpehuller. Info om den aktuelle udgravning kan fremgå på en opslagstavle med skiftende info – for eksempel plantegninger.

Udstillinger:
Arkæologien bliver formidlet på flere udstillingssteder i museumssamarbejdet, herunder Tirpitz, Bork Vikingehavn, Museum Frello og i begrænset omfang på Ringkøbing Museum. Arkæologerne leverer viden til udstillinger og særudstillinger. Desuden vil der fremadrettet blive fokuseret i langt højere grad på Bork Vikingehavn, hvor der skal være et samarbejde med videns-, formidlings- og idéudveksling.

Foredrag:
Gennem foredrag formidles ArkVests undersøgelser og forskningsresultater bredt, lige fra skoleklasser til museumsforeninger, højskoler og fagfæller. Foruden foredrag tilbydes guidede ture i kulturlandskabet og byvandringer i de gamle købstæder Varde og Ringkøbing. Formidlingen kan også tage form som “pop-up”-formidling, hvor arkæologerne eksempelvis udgraver præparater på et af museerne evt. i samarbejde med en konservator eller deltager i event, som vikingemarked, åens dag, ravfestival, julemarked og andre begivenheder.

Skriftlig formidling:
I opdatering – Årbog for Vardemuseerne & Ringkøbing-Skjern Museum omtales alle årets undersøgelser med gode billeder og illustrationer fra de bedste udgravninger. Særlige fund og undersøgelser præsenteres i selvstændige artikler. Det tilstræbes, at resultater af de arkæologiske undersøgelser også publiceres eksternt i diverse populærvidenskabelige tidsskrifter og symposieberetninger.

Hjemmeside:
Her er beretninger offentligt tilgængelige. Desuden vil det være muligt at formidle arkæologisk indhold via billeder og blogindlæg. Informationer til bygherre vil være let tilgængelige. Kortmateriale (her graver vi/her har vi gravet) arbejdes løbende, hvor aktuelle og ældre udgravninger fremgår.

Sociale medier – det digitale værtskab:
Strategi for de sociale medier udarbejdes mellem ArkVest, Vardemuseerne og Ringkøbing Fjord Museer. Det foregår i samarbejde med markedsførings- og kommunikationsafdelingerne. ArkVest er synlig på Facebook og Instagram via egen profil med hyppige opslag.

Podcasts
Et endnu uudnyttet potentiale er podcasts, som ArkVest overvejer muligheden af.

Frivillige:
Vi er allerede, i et vist omfang, partnere i citizen science projekter bl.a. i form af vores samarbejde med de frivillige detektorfolk fra Vestjysk Detektorforening, som registrerer deres fund via den digitale portal DIME. I øjeblikket har vi en lille flok frivillige til at hjælpe os med at fotodokumentere dele af oldsagssamlingen på Vardemuseernes magasin. Ringkøbing-Skjern Museum har en lang tradition for at benytte sig af frivillige.

Formidling af samlinger:
Vores magasiner er ikke offentligt tilgængelige, men vi kan tilbyde omvisninger, hvor vi fortæller om spændende genstande, deres i historie, samt vigtigheden af registrering og bevaring af vores samlinger.

Målsætning:
ArkVests forskning skal være på højeste faglige niveau, som grundlag for god formidling. Forudsætningerne for god forskning er bl.a. veludførte udgravninger og en bevidst og målrettet dokumentation og indsamling. Helt naturlig er forskningen forbundet med ArkVests og museernes øvrige hovedopgaver: administration, indsamling, registrering, bevaring og formidling jf. ArkVests strategier for disse områder.

Vi arbejder naturligvis på at opfylde museumslovens retningslinjer med hensyn til forskning som beskrevet i kapitel 1 § 2. Empirien til forskningen kommer i høj grad fra de mange udgravninger, forud for bygge- og anlægsaktivitet, der udføres i forbindelse med museumsloven kapitel 8. ArkVest foretager også deciderede forskningsudgravninger. Forskningen skal løfte de lokale iagttagelser og sætte dem ind i en større sammenhæng ved at benytte de nyeste metoder indenfor arkæologi, dokumentation, teknologi og naturvidenskab, samt forholde sig til eksisterende teorier og trække på den nyeste viden. Det er et ønske at styrke forskningssamarbejder i organisationen.

Der tilstræbes en så tilpas stor bemanding af arkæologiske medarbejdere, at der ud over personale til den daglige sagsbehandling og udgravningsaktivitet er mulighed for frikøb af arkæologer til forskning.

Der lægges stor vægt på muligheden for dygtiggørelse gennem deltagelse i møder, seminarer, faglige netværk og konferencer. Der tilstræbes et åbent forskningsmiljø internt, hvor forskningen sker i samarbejde med museernes andre faggrupper, f.eks. historikere og formidlere. Der lægges desuden vægt på skabelsen af kontakter til relevante institutioner i ind- og udland samt til universiteterne.

Målsætningen er, at ArkVest fortsat i stigende grad skal deltage i nationale, såvel som internationale forskningsprojekter indenfor områder, som er relevante i forhold til ArkVests geografiske ansvarsområde og medarbejdernes kompetencer.

Ressourcer:
Forskningsressourcerne er primært de tilknyttede arkæologers tid, interesser og kompetencer.

Forskningen udspringer som hovedregel indenfor ArkVests geografiske ansvarsområde: Ringkøbing-Skjern og Varde Kommuner og i de fem hovedperioder sten-, bronze-, jernalder, vikingetid og middelalder. Den arkæologiske forskning tager udgangspunkt i udgravninger af stor betydning på et regionalt, nationalt eller internationalt plan, eller i forskningsrelevante spørgsmål, der opstår i forbindelse med sammenholdningen af flere udgravninger eller af en række forskellige anlægstyper. Dette indebærer, at alle museets arkæologiske undersøgelser, der udføres i henhold til museumslovens kapitel 8, på forskellig vis og med forskellig vægt inddrages i forskningen.

Internt afsættes i budgettet hvert år et halvt til et helt årsværk i en forskningspulje, der kan søges af ArkVests ansatte. Der kan søges om frikøb i et antal uger til forskningspublicering eller udformning af fondsansøgninger. I forbindelse med ansøgningen skal der redegøres for emne, relevans og frikøbsstørrelse. Det er fra Ringkøbing-Skjern Museum og Vardemuseerne et krav, at der i ansøgningen også fremføres formidlingsmuligheder i forskningen (rundvisninger, foredrag, udstilling m.v.). Det er ArkVests styregruppe der vurderer ansøgningerne. Her tages hensyn til det forskningsmæssige potentiale samt den enkelte medarbejders arbejdsplan. Udvalget kan endvidere selv foreslå særlige forskningsprojekter som museerne ønsker at fremme. Er der tale om kortere projekter, kan tidsforbruget aftales direkte med ArkVests leder.

Forskningstemaer:
Den hidtidige forskning har især relateret sig til jernalder og vikingetid i Vestjylland, hvor der igennem årene i begge kommuner er indsamlet et stort komparativt materiale omkring hustyper, gravformer, keramik etc. Denne forskning har resulteret i mange artikler og væsentlige monografier bl.a. Vikinger i Vest.[1] Vigtig er også Niels Algreen Møllers ph.d. Dynamiske bebyggelser – Vestjylland i ældre jernalder.[2] Endvidere er der en lang forskningstradition indenfor undersøgelser af jernudvindingsovne, tuegrave og senest også hulbælter, der bl.a. resulterede i udgivelsen af Lange linjer i landskabet – hulbælter fra jernalderen.[3] Men også inden for de andre perioder er der fund, som har særlige opmærksomhed, f.eks. bronzealderbebyggelse og yngre stenalders Sarupanlæg. Indenfor middelalder og nyere tid kan der peges på Varde og Ringkøbing byers historie, fiskerlejet Sønderside og projektet MiRuDa, som undersøger den nuværende status for den rurale bebyggelse i det middelalderlige Danmark. ArkVest har endvidere i væsentlig grad bidraget til forskningen inden for luftfotoarkæologi i nært samarbejde med Holstebro Museum, hvilket bl.a. har resulteret i to store bogværker om luftarkæologi.[4] ArkVest har især udviklet en ekspertise inden for anvendelsen af droner til opmåling af arkæologiske udgravninger, historiske bygninger, skibe og afgrødespor.

Forskningsmæssig handleplan – tematisk:
Følgende emner udspringer af det kildemateriale som ansvarsområdet ligger op til, landskabeligt og fundmæssigt og ikke mindst arkæologernes interesser og kompetencer. Emner som vi ønsker at satse på forskningsmæssigt i de kommende år.

Teknik, metode og teori
C14 strategi – ArkVest arbejder med en strategi for udtagning af jordprøver til C14-datering, som dels har et overordnet sigte, men også tilpasses de enkelte udgravninger og objekter.

Kortlæsning – hvad kan man udlede af de historiske kort? om gravhøjenes betydning som markører i landskabet, vejforløb, møller, arealudnyttelse etc. Flere af ArkVests arkæologer har en stor ekspertise i kortlæsning lige fra historiske kort til Lidarscan og luftfoto.

Droner – udvikling og muligheder i feltarkæologien og i forbindelse med bygningsdokumentation.

Ældre Stenalder
I ArkVests område kender vi forsvindende få jordfaste anlæg, der kan dateres til ældre stenalder. I den indre del af ansvarsområdet, langs de store og mellemstore åer, kendes flere opsamlinger af flint fra både Maglemose- Kongemose- og Ertebøllekultur (primært opsamlet af amatørarkæologer i 1960’erne og -70’erne). En lille del af fundene er gennemgået, men der ligger stadig et uforløst forskningspotentiale. ArkVest er meget opmærksom på genstandsinventarer fra perioden når der muldafrømmes, både ved forundersøgelse og udgravning i områder, hvor topografien er oplagt. Langs Vestkysten gøres jævnligt fund af ornamenteret rav, oftest i form af amuletter, fra ældre stenalder.

Yngre stenalder
Hustypologi fra neolitikum – indtil for nyligt var materialet fra yngre stenalder også magert, men i forbindelse med flere og større fladeafdækninger, er der begyndt at dukke et varieret materiale op af forskellige hustomter fra neolitikum. Der skal skabes at samlet overblik over materialet, for at se om dette rummer et forskningsmæssigt potentiale.

Sarupanlæg – med fundet af kultanlægget Gammeltoft Odde i 2012 og det stadig synlige og fantastisk velbevarede anlæg med systemgrøfter på Øster Lem hede, Kjelderbakke, i 2021, vil et af ArkVests fremtidigt satsningsområder være kult- og samlingspladser fra neolitikum. Det er sandsynligt at luftfotostudier vil bringe flere anlæg for dagen.

Gravfund fra yngre stenalder – der ligger et påbegyndt studie om stendyngegrave, som kan udbygges med geofysiske undersøgelser af kendte lokaliteter.

Dyssen med kranier fra Herningvej – et ældre udgravningsfund, hvis enorme forskningsmæssige potentiale først for nyligt er opdaget. Fundet skal bearbejdes grundigt og ikke mindst bør dets naturvidenskabelige potentiale udnyttes. C14, DNA, strontium. Her skal søges samarbejde med andre institutioner.

Bronzealder
Bronzealderens bebyggelse – i kraft af ArkVest satsning på anvendelse af det horisontale snit i fladeudgravninger er der dukket interessante bygningsmæssige detaljer op i hustomter fra bronzealderen bl.a. ved Ringkøbing K. Der kommer til stadighed flere huse til fra bronzealderen og der skal satses på en samlet publicering af dette materiale.

Jernalder og vikingetid
Bebyggelsesarkæologi – ArkVest har haft et langvarigt fokus på bebyggelse, byggeskik og struktur, et fokus, der er båret videre fra modermuseerne. Vestjylland har gode bevaringsforhold med mulighed for iagttagelse og dokumentation af detaljerede konstruktionsmetoder og velbevarede stratigrafier. Flere nye undersøgelser har bragt lokaliteter frem, som i høj grad kan bruges til at belyse tidligere udgravninger. Området rummer flere klassiske lokaliteter som Omgård, Skonager og Snorup, som kan viderebearbejdes i lyset af nyere undersøgelser. Rindum Skole er en undersøgelse af en særlig type bebyggelse fra yngre jernalder, en såkaldt rækkegårdsbebyggelse, som i skrivende stund forberedes til publikation. Ligeledes findes eksempler på velundersøgt bebyggelse med tilhørende gravpladser, som giver mulighed for nøje analyse af sammenhængen mellem bebyggelse og grave.

Jordfæstegrave – Døden i centrum udkom i 2021[5] og her er yngre jernalders gravfund fra Ringkøbing-Skjern Kommune publiceret, det er et mål, at få Varde Kommunes grave bearbejdet på samme vis.

Tuegrave og ringgrøfter – inden for ArkVests ansvarsområde ligger nogle af de kendteste og mest velbevarede tuegravpladser i Danmark, f.eks. Årre og Mangehøje. Der er de senere år dukket flere nye lokaliteter op med ringgrøfter både i forbindelse med systematisk gennemgang af luftfoto, luftrekognoscering og udgravningsaktivitet. Med udgangspunkt i Urnfield symposium, der afvikles i 2022, skal der skabes et overblik over såvel gammelkendte tuegravspladser som nye ringgrøftlokaliteter.

Borregård – en ny gravplads. I forbindelse med en rutinemæssig forundersøgelse er der i 2021 dukket en gravplads op med flere hundrede jordfæstegrave fra yngre jernalder. Området er taget ud af udstykningen pga. af de store udgifter til den egentlige udgravning. Her er en enestående chance for en forskningsgravning, hvor man bid for bid undersøger en større yngre jernalder gravplads, gerne i samarbejde med universiteterne som led i seminarudgravning. De tilhørende bopladser bliver formodentlig undersøgt gennem den bygherrebetalte arkæologi, hvilket yderligere kvalificerer pladsen.

Forsvarsværker – befæstede bopladser. Her er Lyngsmose klar til publicering. Forskningsprojektet er formuleret og påbegyndt.

Henne Kirkeby Vest er en handels- og ladeplads fra vikingetiden, med 375 grubehuse, hvoraf blot kun 6-7 stykker er udgravet. En total undersøgelse af hele pladsen og en publicering står højt på ønskeliste. I 2021 fremkom bebyggelsesspor fra yngre jernalder og tidlig middelalder ved Henneby, et par km længere mod vest. En geomagnetisk undersøgelse af området imellem de to udgravninger vil være af stor videnskabelig interesse.

Jernudvinding – Olfert Voss har udgravet adskillige jernudvindingspladser især i Varde Å-området, hvor størstedelen er upubliceret. Der findes fortsat pladser med spor af jernudvinding. Her ligger et enormt forskningspotentiale, som skal udnyttes. Der er i den forbindelse brug for kortlægning, med øje for landskab og ressourceudnyttelse, og ikke mindst nye naturvidenskabelige undersøgelser. Prøvematerialet venter blot på at blive udnyttet.

Middelalder og nyere tid
Borge og voldsteder – der ligger et uudnyttet forskningspotentiale i de mange middelalderlige voldsteder som ligger i området. Mange nye detaljer ved dem er synliggjort igennem de senere års luftfotografering og systematisk gennemgang af original 1 kort. Det samme gælder for andre middelalderlige anlæg som f.eks. fangstanlæg og laksegårde.

Sønderside beliggende mellem Ho og Skallingen var et af Danmarks største fiskerlejer i 14-1600 årene. I dag er her ingen synlige spor. Der arbejdes på at skaffe midler til at foretage en geomagnetisk kortlægning. Det er et stort ønske fra historikere såvel som arkæologer at finde ud af hvordan Sønderside var struktureret. Er der f.eks. flere adskilte bebyggelser, som de gamle kort antyder? Hvor og hvordan lå husene og fiskeboderne? Undersøgelsen skulle også gerne give et fingerpeg om, hvor man i fremtiden eventuelt skulle sætte ind med nye arkæologiske undersøgelser.

Temaer på tværs af perioder
Fra viden til formidling – forskningen skal danne grundlag for de kommende udstillinger på Bork Vikingehavn. Herunder fokus på transformationen fra arkæologisk viden til museumsformidling – brug af forskellige virkemidler, fakta og fiktion og personfortællinger; hvordan defineres og anvendes virkelighedsopfattelser? Komplet dokumentation af opbygningen af et nyt museum i det 21. århundrede.

Ringkøbings ophav – et arkæologisk-historisk samarbejde, der skal belyse Ringkøbings historie fra stenalder til nutid.

Rav – der er i kraft af ansvarsområdets kystnære beliggenhed mange fund af rav – ikke mindst fra stenalderen. I forbindelse med ravudstillingen i Tirpitz er der opbygget en stor viden om rav generelt, som også i fremtiden bør sættes i spil.

Erosionstruede fortidsminder – langs den jyske vestkyst i ArkVests område, findes adskillige fortidsminder som er truet af havstigninger og stormfloder. Det drejer sig om forskellige fundtyper, fra dyrespor, jernalderbopladser, fiskerlejer og bunkers. Der skal laves en systematisk kortlægning og risikovurdering.

Tekstiler og tekstilhåndværk. Et væsentligt fund – de tekstilrige grave fra Lønne Hede er færdigpubliceret i 2021,[6] men der ligger fortsat et uudnyttet potentiale i de mange fund af tekstilredskaber fra gravfund og bopladser.

Detektorfund – der skal skabes et overblik over de metalrige pladser, hvor det klarlægges, hvilke der har potentiale til, at der satses nogle egenbetalte forundersøgelser, med henblik på fremtidige forskningsudgravninger.

Publicering:
Målsætningen er et løbende og differentieret forskningsafkast, publiceret i relevante fagfællebedømte publikationer, der som minimum skal opfylde Kulturstyrelsens til enhver tid gældende kvalitetskrav til forskning.

Forskningsresultaterne publiceres i danske eller internationalt anerkendte tidsskrifter, årbøger, monografier eller lign. Som hovedregel bør publicering finde sted i fagfællebedømte medier, der lever op til kravene til peer-review, dvs. anonym fagfællebedømmelse.

Endvidere har ArkVest det krav, at forskningsresultaterne formidles til et bredere publikum end alene fagfæller. Formidlingen kan ske gennem artikler, foredrag, rundvisninger, udstillinger eller hjemmesider.

Noter
[1] Palle Eriksen, Torben Egebjerg, Lis helles Olesen & Hans Rostholm: Vikinger i vest. Vikingetiden i Vestjylland. Jysk Arkæologisk Selskab 2009.

[2] Niels Algreen Møller: Ph.d.-afhandling. Dynamiske bebyggelser. Vestjylland i ældre jernalder. Det humanistiske fakultet. Københavns Universitet 2013.

[3] Palle Eriksen & Per Ole Rindel (red.): Lange linjer i landskabet – Hukbælter fra jernalderen. Jysk Arkæologisk Selskab 2018.

[4] Lis Helles Olesen & Esben Schlosser Mauritsen: Luftarkæologi i Danmark. Holstebro Museum 2015; Lis Helles Olesen, Esben Schlosser Mauritsen & Mathias Christiansen Broch: Luftarkæologi 2 – Luftfotos, droner, laser og geofysik. De kulturhistoriske museer i Holstebro Kommune 2019.

[5] Rasmus Birch Iversen, Stine Vestergaard Laursen & Nina Helt Nielsen (red.): Døden i centrum – Yngre jernalders gravfund i Region Midtjylland. Jysk Arkæologisk Selskab 2021.

[6] Ida Demant, Lene B. Frandsen m.fl.: Lønne Hede – an Early Roman Iron Age Burial site with well-preserved Textiles. Bericht der Römisch-Germanischen Kommission Bd. 99 2018(2021), s. 205-393.

Administration af kapitel 8:
Administrationen sker i henhold til bestemmelserne i museumsloven med udgangspunkt i Slots- og Kulturstyrelsens vejledninger for det arkæologiske forvaltningsområde.

ArkVest kører med en selvstændig økonomi baseret på tilskuddet fra de to modermuseer, derudover diverse frikøb fra modermuseerne til projekter der er uden for museumslovens kapitel 8. Årligt foretager ArkVest bygherrefinansierede undersøgelser for 5-10 årsværk. Det arkæologiske arbejde optræder som en regnskabsnote til museernes regnskaber.

ArkVest har valgt at følge reglerne i forvaltningsloven.

Administrationen sker i henhold til ombudsmandens retningslinjer for god forvaltningsskik, herunder reglerne om sagsbehandlingstider, orientering af berørte og besvarelser af henvendelser.

Administrationen følger bestemmelserne i forvaltningsloven, herunder særligt reglerne om at oplyse bygherre om alle dennes muligheder og rettigheder samt tavshedspligten.

Administrationen finder sted efter bestemmelserne i lov om offentlighed i forvaltningen, herunder særligt reglerne om aktindsigt, notatpligt og kravene til journalisering.

ArkVest organisering:
1. Styregruppe bestående af direktør og souschef for Vardemuseerne og direktør og souschef for Ringkøbing Fjord Museer. Daglig og faglig leder deltager altid i disse møder og fører referat.
2. Juridisk ansvarlig leder af ArkVest, Claus Kjeld Jensen, direktør for Vardemuseerne.
3. Leder, Poul Krogh Jørgensen
4. Fagligleder, Lene Behrmann Frandsen
5. Arkæologiske inspektører og arkæologer
6. Projektansatte


Administrationsstrategiens formål:
Administrationsstrategien har til formål at sikre, at museet forvalter museumslovens bestemmelser indenfor kapitel 8 så ensartet, professionelt, effektivt og kompetent som muligt.

Administrationsstrategiens indhold:
ArkVest har valgt at holde det administrative på så få personer som muligt, for bedre at sikre at administrationen forløber ensartet og gennemskueligt samt at vidensdelingen dermed som udgangspunkt kan koncentreres om færre personer.

Forvaltning – kompetencer og vidensdeling:
Det administrative arbejde udføres i ArkVest af tre personer, dette gøres for at opretholde en ensartet og gennemskuelig sagsbehandling så samarbejdspartnerne (kommuner og bygherrer) har en ensartet tilgang og kontaktflade med museerne. De arkæologiske sagsbehandlere har alle gennemgået kurser indenfor museumsloven og forvaltningsloven. Sagsbehandlerne har ugentlige møder, hvor de vender udvalgte sager og diskuterer udtalelsernes udformning. Når sagsbehandlerne har etableret første kontakt til bygherre, overtager leder sagsbehandlingen mht. budgetudfærdigelse og planlægning.

På medarbejdermøderne i ArkVest orienteres der minimum én gang årligt om sagsgange og museumslovens bestemmelser, så alle medarbejdere er klædt på til at imødegå evt. spørgsmål og ellers videreformidle kontakt til museets relevante kontaktpersoner. Ligeledes prioriteres intern vidensdeling meget højt og museets fagpersonale underviser hinanden ved særlige temamøder f.eks. ”vestjysk byggeskik” eller fremvisning af PowerPoint holdt i ind- og udland.

Nye medarbejdere modtager altid introkursus i museets brug af opmålingsudstyr, fotokursus og QGIS med særlig fokus på ensartet registrering og tabelstruktur.

Organisering – klar opgavefordeling:
Sagsbehandlerne fordeler mail mellem sig og mærker færdigbehandlede og journaliserede sager.

Sagsbehandlerne tager sig af henvendelser indenfor museumsloven og henviser øvrige sager til leder efter behov.

Samarbejdet mellem sagsbehandlerne styrkes gennem fællesmøder hver mandag, hvor man vender udvalgte sager i plenum. Dermed kan sagsbehandlerne aflaste og afløse hinanden i forbindelse med fravær og ferie.

Sagsbehandling – ensartede procedurer og digitale løsninger:
ArkVest benytter Google Sheets til sagsstyringen, der giver den fordel at man let kan søge dybt i teksterne fra ét søgefelt. Dermed kan sagsbehandlerne let finde den pågældende sag frem. Sagsgangen for en hvilken som helst sag ser således ud:

– Alle henvendelser samles i post@arkvest.dk
– Sagsbehandlerne fordeler med labels mails mellem sig.
– Den enkelte sagsbehandler journaliserer alle sager i Google Sheets med eksternt journalnummer, navn, adresse, beskrivelse af sagen og sagsbehandlerens kommentar og evt. henvisning til korrespondancenummer.
– Korrespondance før sagerne får journalnumre bliver registreret i et nyt regneark og svar og udtalelser mærkes med dette individuelle korrespondancenummer (ARV K: 2022-00XX)
– Der oprettes journalnummer i ArkVests journalsystem og dertilhørende punkt i Fund og Fortidsminder, når én af følgende forudsætninger opfyldes jf. ArkVests indsamlingsstrategi:
1. Der foretages en undersøgelse
2. Genstande gennemgår danefæ og danekræ behandling på museet
3. Genstande registreres i privat eje
4. Genstand inddrages i museets samling
– Ved oprettelse af journalnummer flyttes de administrative data til journalmappen som kopi i en mappe døbt ”adm”.


Arkæologiske undersøgelser – bygherrekontakt, videnspotentiale og økonomi:
Allerede ved første kontakt med bygherre sendes museets egen folder om museumsloven til bygherre. Denne folder findes også på museernes hjemmesider. Folder såvel som hjemmesider revideres løbende med Slots- og Kulturstyrelsens vejledninger, til hvilke der også henvises i folder som på hjemmesiderne.

Rådgivning af bygherre foretages primært af de fastansatte arkæologer, der altid holder sig ajour med Slots- og Kulturstyrelsens vejledning samt museumslovens bestemmelser. Sagsbehandlere har alle den nødvendige viden om musemsloven og Slots- og Kulturstyrelsens vejledning, GDPR, og gennem gensidig sparring og sparring med Slots- og Kulturstyrelsens sagsbehandlere bliver dette niveau stadig højere. Sagsbehandlere deltager i kurser indenfor museumslovens kapitel 8, når disse udbydes.

Leder af ArkVest er altid sagsansvarlig for sagerne og følger undersøgelserne via den af ham udpegede daglige leder for undersøgelserne. Leder indsender også altid budgetter og regnskaber til Slots- og Kulturstyrelsen til godkendelse før de udsendes til bygherrer.

ArkVest kører med en fast plan for, hvornår i sagsgangen for en arkæologisk undersøgelse, der kan indsættes eller udskiftes udgravningsleder. Så vidt muligt tilstræbes det at udgravningslederen er gennemgående fra forundersøgelse og til sagens afslutning (slutfaktureringen). Udgravningslederen kan kun erstattes mellem forundersøgelse og undersøgelse og kun særlige omstændigheder kan fritage personen for beretningsansvaret for henholdsvis forundersøgelse/prøvegravning og undersøgelse.

Leder har sammen med faglig leder ansvaret for at kontrollere, at det faglige niveau holdes på udgravningerne og samtidigt at undersøgelsernes omkostninger holdes på et respektabelt niveau. Leder sparrer i den daglige sagsbehandling med den daglige leder om budgetstørrelser og argumentation.

Den bygherrefinansierede arkæologiske virksomhed administreres med et selvstændigt regnskab og adskilles fra resten af museets økonomi ved hjælp af en regnskabsnøgle, der beskriver museets forbrug af overheadpengene den bygherrefinansierede arkæologi genererer.

Sikring og formidling af den faste kulturarv – samarbejde med myndigheder og bygherrer:
ArkVest har et tæt samarbejde med Varde og Ringkøbing-Skjern Kommuner, forsyningsselskaber, skoventreprenører og større entreprenørfirmaer. Derved får ArkVest alle større projekter til udtalelse ofte før eller samtidigt med den kommunale behandling af sagerne. Ligeledes skrives der i alle lokalplaner og tillæg til kommuneplanerne en standardtekst der anviser, hvordan man får en museumsudtalelse, hvis ikke ArkVest selv får skrevet forbehold ind i lokalplanen i forbindelse med VVM-screening eller lokalplansforslaget.

ArkVest informerer altid hvor det er vedkommende om ”arkæologi som værdiskaber” overfor bygherrer. Flere steder er der konkrete planer om at bruge arkæologien som merværdi i kommunerne, jf. ArkVests formidlingsstrategi.

Kvalitetssikring og forvaltningsevaluering:
ArkVest vil løbende kvalitetssikre deres arbejde og gennemgår en selvvalgt revision af den administrative praksis. Derudover vil det til stadighed være højt prioriteret at efteruddanne særligt indenfor museets administrative- og forvaltningsmæssige rammer.


Ovenstående er stærkt inspireret af: Administrationsstrategi for Museum Lolland-Falsters arkæologiske virksomhed fra september 2012, og delvist inspireret af Principper for Museum Sønderjylland – Arkæologi Haderslevs administration af Museumslovens kapitel 8 fra 2010 og Sagsforløb ved Silkeborg Museums arkæologiske undersøgelser fra 2010.