Husene

Tømmer og tagrør

I de træfattige vestjyske hedeegne var der mangel på bygningstømmer i vikingetiden. Derfor er hegn og nogle husvægge på Bork Vikingehavn bygget af græstørv. Andre huse er lavet af rafter og pileflet, sådan som i Hedeby. Tagrør havde de vestjyske vikinger til gengæld nok af, så husene har kraftige stråtag. I vinduerne er der anvendt ugarvet skind (pergament) spændt ud over trærammer. Døre og vindskeder i gavlene er malet med okseblod tilsat farvepigment. Udover blod er der brugt fiskelim, fiskeolie, linolie og trætjære. Husgavlen er smurt med trætjære uden farvepigment – alt sammen materialer, som også var i brug for 1.000 år siden.

Broen og havnen

Anløbsbroen og dens fastgørelse mod land er inspireret af et fund fra Nybro, ca. 25 km sydøst for Bork Vikingehavn. Her har man udgravet en ca. 50 meter lang befæstet kørevej, der også inkluderer en bro over en bæk. Anlægget blev opført første gang i år 761. Arkæologerne mener, at det har forbundet Nymindegab med Varde og at det måske var en del af den nordsydgående vestjyske hærvej.

Høvdingens langhus

Huset er en rekonstruktion af et hus udgravet i Tarm. Det lå på toften i en 100×100 meter stor vikingetidsgård, der eksisterede fra omkring år 700 og 300 år frem. Huset i Tarm bestod af 3-4 rum. I bondens hovedbygning stod der kreaturer i den ene ende.Vikingerne var først og fremmest landbrugere med både husdyr og agerbrug.

Smedjen

Udgravninger i Vorbasse i Midtjylland viser, at vikingetidens smedjer kunne være indrettet i meget simple bygninger. Smedjen på Bork Vikingehavn er desuden inspireret af tilsvarende, men lidt ældre bygninger i Snejbjerg ved Herning. Her fandt arkæologer også vægkonstruktionen, der bestod af pileflet.

Vikingerne fremstillede jern af myremalm. Smedens værktøj ligner til forveksling de redskaber, der er blevet brugt helt frem til nyere tid. Der er dog variationer som for eksempel amboltene, der var små i forhold til nyere tids. Blæsebælgen i smedjen er en kopi af en såkaldt fisebælg fra Island, fra omkring år 950.

Grubehuset

Et grubehus er en simpel bygning, opbygget i en oval eller firkantet nedgravning i jorden – deraf navnet. Ved denne konstruktion kunne vikingerne spare byggematerialer i de lave vægge.

De fugtige forhold i grubehusene var gode til at arbejde med hør og uld. I nogle grubehuse er der fundet rækker af vævevægte fra opstadsvæve samt spor af vævens stolper. I andre tilfælde er der fundet smedeskæl, der viser, at grubehuse også har været brugt som smedjer. Håndværkerne i disse bygninger var en slags daglejere i datiden.

Hedebyhusene 

Husene her er rekonstruktioner af håndværkerhuse fra omkring år 900. Hustypen stammer fra et stort fund i Hedeby i det østlige Slesvig. De repræsenterer starten på de første bydannelser. I vikingetidens by var bebyggelsen tæt, og den var placeret på et begrænset areal omgivet af en beskyttelsesvold. Husene er indrettet med køkken med ovn samt opbevarings- eller værkstedsrum.

I et Hedebyhus laves væggene af en spinkel tømmerkonstruktion, som støttes med skråstivere. Derefter fyldes vægkonstruktionen ud med pileflet, der til sidst bliver lerklinet. Taget tækkes med strå.

Husene er opdelt i tre rum med indbyrdes forbindelse. Det vestligste rum er indrettet som køkken med bageovn ved gavlen. Dette rum har to adgangsdøre, en mod syd og en mod nord. Her har beboerne tilberedt mad, lavet husflid, vævning, reparationer og meget mere. Det østligste rum har sandsynligvis været værksted og magasinrum for beboernes husgeråd og vinterforråd af mel, røg- og saltvarer. Det midterste rum har et åbent ildsted af sten med et lerlag øverst. Her har familien sovet og måske også lavet mad.

Nausterne – skibenes huse

En naust er et hus eller et skur til opbevaring af skibe. Ved Limfjorden er der udgravet nauster et par steder, mens man i Norge har gjort ca. 400 fund. Mod slutningen af vikingetiden blev skibene større – det samme gjorde nausterne. Den bærende konstruktion blev flyttet fra centralt placerede stolper ud i væggene og støttet med skråremme. Det er denne byggeskik, du kan opleve i Bork Vikingehavns nauster.

Vikingerne sejlede deres skibe ind i ferskvand, når det var muligt. Her døde saltvandsdyr, der ellers ville ødelægge skroget. Alternativet var at skibene regelmæssigt måtte  skrabes rene. Nausterne blev også brugt til opbevaring af skibene, når de var på land, det er den løsning, du kan opleve på Bork Vikingehavn. Det har den fordel, at bordene (plankerne) ikke får lov at trække vand. Udtørring i solen er dog heller ikke godt for skibene, og derfor er naustens skygge det bedste sted at opbevare dem.

Markedspladsen

Markedspladsen er inspireret af Jyllands ældste markedsplads, der blev anlagt omkring år 700 i Ribe. Pladsen lå ved vadestedet, hvor den vestlige nordsydgående hærvej/studevej krydser Ribe Å. Det var et oplagt sted at handle. Handlen var sat i system, så der kunne kræves skat. Markedsfreden blev til gengæld garanteret af skatteindkræveren.

Der blev indrettet små markedsparceller. Her holdt håndværkere og handelsfolk marked for oplandets bønder. Handlende kunne bytte sig til glasperler, kamme, kværnsten, slibesten og meget andet fra den ”store verden”. Ting vi finder igen i vores vestjyske landbebyggelser som i Tarm.. På Bork Vikingehavn har vi rekonstrueret markedsparcellerne på bymarken, og hvert år til Bork Vikingemarked fyldes de af handlende vikinger.