Om Jylva

Ja, vi to forstaar hinanden, vi er jo ogsaa sammen alle Dagens Timer, dig kan jeg betro alt, du rækker mig blot din Pote og bringer det ikke videre, og du er omtrent den eneste af mine Venner, der aldrig har bedt mig om Penge.

Og Andejagten gik ind, den første August. Han gjorde tusinde Undskyldninger, Chaufføren, sagde, at Hunden kom springende lige ud fra Træerne, men at han naaede at faa kastet Lastbilen saa meget til Side, at Forhjulet ikke ramte den, det var kun Baghjulet, der gik over den, – hvad hjælper alle hans Forklaringer, naar Jylva ligger derhenne paa Vejen og er død.

Fra artiklen “En Kvinde af Folket”, 1934

Om Gravmand 

Kære lille røde Gravmand, kun 7 Aar gammel naar du at blive, men et Livs fulde Dagværk ligger bag dig; alt, hvad man med Billighed kan forlange af en lille tapper Kriger og trofast Vagtmand, har du ydet, og ogsaa saa langt, langt mer.

Fra artiklen: “Farvel til en ven”, 1937. Hør også digtet “Farvel til en ven” på Digterruten.

Om Fylla 

Hvor er nu Fylla henne? Hende maa vi passe paa. Den sorte Høne med de 7 smaa bitte Kyllinger fra i Gaar maa der ingen somhelst Fortræd tilføjes – udover, naturligvis, om man kunde have det usandsynlige Held at skænke hende den Fornøjelse at gøre hende til Enke. Men dér staar jo Fylla. Forbistret ogsaa, at den Høne er sort; for det er selvfølgelig Hønen, hun har Stand for. Fremad, Fylla!

Fra artiklen “Jydernes Konge”, 1938

Om Knold

Hønsehunden Fylla er med, for hvis der skulde være en Snæppe, og Støverhunden Knold er med, for hvis der skulde være en Ræv. Og det er der.

Fra artiklen “Mere om ræve”, 1938

Om Stella

AT vaagne en Forsommersøndag-morgen – aah, det er Livets Herlighed. Dagen ligger foran En som en Balkjole for den unge Pige, første Gang, hun skal have den paa. Rask ind i Badeværelset, ah, dette søvnafskyllende, livsfornyende, iskolde Vand! En, to, tre i Tøjet og ud at lukke op for Hunde og Høns. Pibende af Glæde springer Gravmand og Stella op ad En og kysser Ens Fingre, klukkende og sidelænds transporterer Hanen sig ud og samler Haremmet om den udspredte Majs.

Fra artiklen “Livet i Vedersø Præstegaard – IV”, 1935