Museumsbutik
Museumsbutikken på Kaj Munks Præstegård er et sted man hurtigt kommer til at falde i staver over de mange fine ting. Fra de mange smukke sager hvor Kaj Munks “Den Blå Anemone” har hovedrollen, til det store udvalg af bøger om hovedpersonen selv.
I finder også et hyggeligt antikvarisk boghjørne med et lille udvalg af de bøger, som vi har stående og sælger fra caféen. Bøgerne har museet fået foræret af mennesker fra hele Danmark, som har et ønske om, at andre igen kan få glæde af disse ofte sjældne bøger.