Konfirmationsbillede
Konfirmationsbillede af Kaj Munk. Kaj Munk blev konfirmeret den 14. april 1912 i Maribo Kirke.
Fra Cant
Anna Borg og Erling Schrøder som Anne Boleyn og Percy Northumberland i Kaj Munks “Cant” ved premieren 10. oktober 1931 i Stærekassen. Forestillingen blev iscenesat af Svend Methling.
Barometer
Fra En Idealist
Else Skouboe er Dronning Mariamme – her sammen med kong Herodes søster Salome spillet af Clara Pontoppidan. Fra premieren på Kaj Munks “En Idealist” 8. februar 1928 på Det kgl. Teater. Forestillingen blev iscenesat af Wilhelm Nagel.
Kaj Munks barndomshjem
Kaj Munks barndomshjem, Peter og Marie Munks husmandssted. Opager på Lolland.
Fra Cant
Johannes Poulsen som Henrik VIII. Fra Kaj Munks “Cant” ved premieren 10. oktober 1931 i Stærekassen. Forestillingen blev iscenesat af Svend Methling.
Fra En Idealist
Eyvind Johan-Svendsen som kong Herodes med dronning Mariamme, Else Skouboe. Fra premieren på Kaj Munks “En Idealist” 8. februar 1928 på Det kgl. Teater. Forestillingen blev iscenesat af Wilhelm Nagel.
Fra Cant
Johannes Poulsen i Kaj Munks “Cant”. Signeret.
Hans Brix
Linoleumstryk af Kaj Munks gode ven, professor og censor på Det Kgl. Teater Hans Brix. Udført den 2. september 1932 af forfatter Alex Garff.
Fra Cant
Holger Gabrielsen som Cromwell, Valdemar Møller som kardinal Wolsey her sammen med Johannes Poulsen som Henrik VIII. Fra Kaj Munks “Cant” ved premieren 10. oktober 1931 i Stærekassen. Forestillingen blev iscenesat af Svend Methling.
Lise Munk
Portræt af Kaj Munks hustru Lise Munk i en hjemmelavet træramme.
Yrsa og Inger
Kaj Munk med døtrene Yrsa og Inger.
Fra Cant
Henrik VIII med datteren Mary, spillet af hhv. Johannes Poulsen og Kirsten Hermansen. Fra Kaj Munks “Cant” ved premieren 10. oktober 1931 i Stærekassen. Forestillingen blev iscenesat af Svend Methling.
Fra Cant
Holger Gabrielsen som Cromwell og Valdemar Møller som kardinal Wolsey. Fra Kaj Munks “Cant” ved premieren 10. oktober 1931 i Stærekassen. Forestillingen blev iscenesat af Svend Methling.
Tegning af Gerda Ploug Sarp
Tegning af tegner og illustrator Gerda Ploug Sarp (G.P.S.), december 1934. Kan være fra “Senaftens uden for Det kgl. Teater” en kort prolog Kaj Munk satte op i forbindelse en festforestilling i anledningen af komediedigteren Ludvig Holbergs 250-års fødselsdag. Denne omhandlede en samtale mellem Holberg selv og forfatteren Adam Oehlenschläger. Begges statuer står foran Det kgl. Teater i København.
Tegning af Gerda Ploug Sarp
Tegnet af tegner og illustrator Gerda Ploug Sarp (G.P.S.). 16. September 1940. På bagsiden står: “Egelykke” på Det Kongelige Teater. Fra venstre Bodil Ipsen, Karin Nellemose, Mogens Wieth, Sigrid Neiiendam og Poul Reumert. Kaj Munks skuespil “Egelykke” omhandler N.F.S. Grundtvig.
Fra Ordet
Fra Betty Nansens Teatrets premiere på Kaj Munks “Ordet” den 2. september 1932 med Henrik Bentzon som Johannes. Barnet blev spillet af Else Petersen. Iscenesættelsen stod Betty Nansen for.
Fra Ordet
Johannes, Henrik Bentzon, med sin far Gamle Mikkel Borgen spillet af Ejner Federspiel i Kaj Munks “Ordet”. Betty Nansens Teatret 1932, iscenesættelsen af Betty Nansen.
Fra Ordet
Møde hos den missionske Peter Skrædder. Han blev spillet af Arne-Ole David i Kaj Munks “Ordet”. Betty Nansens Teatret 1932, iscenesættelsen af Betty Nansen.
Fra Ordet
Muligvis doktoren, præsten og Mikkel Borgen i Kaj Munks “Ordet”. Spillet af Holger Strøm, Knud Heglund og Jakob Nielsen. Betty Nansens Teatret 1932, iscenesættelsen af Betty Nansen.
Fra Ordet
To af “Ordets” hovedpersoner. Til venstre gamle Mikkel Borgen, spillet af Ejner Federspiel og til højre Peter Skrædder spillet af Arne-Ole David. Kaj Munks “Ordet” opsat på Betty Nansens Teatret 1932, iscenesættelsen af Betty Nansen.
Fra Ordet
Henrik Bentzon spiller Johannes i Kaj Munks “Ordet”, som siger til sin døde svigerinde Inger (Gerda Scharling): ”Hør mig du døde i Jesu Kristi gravsprængerens navn: Så sandt Gud vil vend tilbage til livet. Jeg siger dig kvinde – stå op.” Betty Nansens Teatret 1932, iscenesættelsen af Betty Nansen.
Broderi af en snemand
Broderi af en snemand fra Yrsa Munk til sin far, Kaj Munk. På det står: Til Far, fra Yrsa. Desuden er der tilføjet: Til min 39 aar Fødselsdag fra Yrsa.
Tegning af to norske piger
Tegning af to norske piger med blomster og flag. På tegningen står der: En hjertelig hilsen til herr. Kaj Munk fra to norske Eva’er, Oslo 5. april 1936.
Portræt af Kaj Munk
Blyantstegning af Kaj Munk. På bagsiden står der: “Billedet her hang i Lærer Westeds stue – efter hans død fik Arne det.” Det var læreren, Martinus Wested, der introducerede den unge skoleelev Kaj Munk for de store danske digtere. Arne, var én af Kaj og Lise Munks sønner. Signatur: C. Nissen, Maribo.
Foto fra Torvet i Maribo
Foto fra Torvet i Maribo. I baggrunden ses Kaj Munks fars, garvermester Carl Emanuel Petersens, garverforretningen med lejlighed. Dette var Kaj Munks første hjem. Efter forældrenes død, flyttede Kaj Munk ind hos Marie og Peter Munk.
Den første trykte side til Kaj Munks første bog
Den første trykte side til Kaj Munks første bog: En Idealist. På den står: “Første trykte Side til min første Bog.”
Fotografi af Det kgl. Teater i København
Gipsfigur af Clara Pontopidan som Salome i “En Idealist”
Gipsfigur fremstillet af skuespillerinde Clara Pontopidan over hendes rolle Salome i “En Idealist”. Foræret til Kaj Munk. Pontopidan spillede med ved premieren på Kaj Munks “En Idealist” 8. februar 1928 på Det Kgl. Teater. Forestillingen blev iscenesat af Wilhelm Nagel.
Fotografi fra Vedersø Kirke
Fotografi af Vedersø Kirke
Anmeldelse af “En Idealist”
Anmeldelse af Kaj Munks “En Idealist” efter premieren den 8. februar 1928 på Det kgl. Teater. Forestillingen blev iscenesat af Wilhelm Nagel. Anmeldelserne var ikke gode! Derfor indrammede Kaj Munk denne, så han fremover kunne se og blive mindet om den, når han skrev sine nye stykker.
Tegning af Regensen i København
Farvelagt tegning af A. Johannes Lindberg af Kaj Munks kollegie i København, Regensen, med Rundetaarn i baggrunden. Billedet fik Kaj Munk af “Drengene” fra Barfoeds Mindeskole, hvor han underviste mens han studerede i København. Skilt på rammen: “Fra 5 B.F.B.M., 1919-1924”.
Kaj Munk opkaldte sit første arbejdsværelse her på præstegården efter Regensen. Siden flyttede han til dette arbejdsværelse på loftet. Dette værelse kaldte han Stærekassen, efter én af de tre scener på Det Kgl. Teater.
Papkæde med “den gyldne Gris”
Papkæde med “den gyldne Gris”. Givet til Kaj Munk som “Ridder af det gyldne Svin” i forbindelse med Regensens 350-års-Jubilæum. Den rigtige kæde hænger i udstillingen “Mussolini eller Modstand”.
Granatsplint fra en 100 kg. flyverbombe
