Fingalvej
Tryk på linket for at afspille lydfilen.
Fingal.
I vinteren 1916, sejler det svenske dampskib fra Skotland til Stockholm. Lasten er fuld af stenkul. Besætningen på 15 mænd og 2 kvinder ser, hvordan en tæt tåge former sig over havet og omgiver skibet. En stærk sydgående storm skubber skibet ud af kurs. Kompasset er sat ud. Besætningen har nu ikke længere mulighed for at navigere.
Natten den 23. december strander Fingal halvanden kilometer nord for Nørre Lyngvig fyr. Både Nørre Lyngvig og Søndervigs redningsfolk tilkaldes. Redningsaktionen går i gang og en redningsbåd kommer ud til skibet. Besætningen ønsker ikke at komme i land, men sender 1. styrmanden med for at give melding om strandingen til rederiet i Sverige. Han tilkalder en bjergningsdamper.
Morgenen efter, den 24. december, tager vinden til. Redningsfolkene affyrer flere raketter for at skabe kontakt. Redningsstolen fastgøres og ti mænd og to kvinder kommer i land. Tilbage på skibet står kaptajnen, 1. og 2. maskinmester, bådsmand og tømmermand. De vil selv afgøre hvornår og hvis de skal i land.
Næste dag vender 1. styrmand tilbage på skibet, og kaptajnen meddeler, at skibet skal losses. Endnu en dag går inden besætningen på land og bjergelauget kommer ombord på skibet. De slæber et par pramme med sig ud for at lodse lasten på de fladbundede fragtskibe. Men skibets maskinværk har rykket sig, og nu er det umuligt at få tømt skibets last ned på prammene. De fleste på skibet tager tilbage på land. Med undtagelse af 1. styrmand, 2. maskinmester og de to kvinder; hovmesterinden og kokkepigen. Kvinderne kommer i land igen den 27. december. De to sidste besætningsmedlemmer hentes i land den 31. december. Nu er redningsaktionen overstået.
Bjergelauget bruger resten af vinteren på at losse kullasten. Skibet bliver frigjort og kommer på værft.