Akvarier
I Fiskeriets Hus finder du både et saltvands- og et ferskvandsakvarie.
I saltvandsakvariet kan du se de forskellige miljøer, fiskene lever i. Dyrenes leveområde er Nordsøen og især området ud for Hvide Sande.
I vores saltvandsakvarium kan du se et bredt udvalg af fisk og bunddyr fra Nordsøen. Vi har blandt andet spændende hajer, flotte pighvar og sjove fladfisk.
Akvarierne er en gengivelse af naturen med gemmesteder for fiskene i sandbund, bag sten eller vragstumper. Når du besøger akvariet, så prøv for eksempel at finde vores vraglevende berggylt. Den lever på vragrester på bunden af Nordsøen. Og kan du mon finde de næsten usynlige fladfisk skrubber og rødspætter? Eller gå på opdagelse efter pighvar og søtunge, som er superdygtige til at kamuflere sig på havbunden, så de ikke så let bliver opdaget af andre rovfisk.
Vores ål skal du absolut også se, når du er på besøg hos os. Samtidig kan du få fortalt den spændende historie om ålen. Hvor og hvor længe har den befundet sig på egnen, hvordan er den blevet fisket, hvad har man brugt den til? Kort sagt, hvilken betydning har ålen (haft) på egnen.
I vores klappebasin kan børn komme helt tæt på fisk, krabber og søstjerner. Det er rigtig sjovt at få en fornemmelse af fiskene og mærke dem – hvis man kan fange dem!