Om Skjern Vindmølle

I 1872 blev vindmøllen bygget i Albæk sydøst for Skjern. Vindmøllen er en hollandsk mølle, der er karakteristisk ved, at det kun er møllehatten med vingerne, der kan drejes efter vinden, modsat den ældre stubmølle, hvor det var hele bygningen, der skulle vendes. Da jernbanen i 1875 kom til Skjern, trak det så mange nye folk til, at møller P.C. Jensen i 1882 besluttede at flytte sin mølle til den nye by. Han opførte møllen over for den nye banegård, og herefter udviklede Skjern sig omkring banen og det, der nu var Skjern Vindmølle.

I starten var der forbud mod at bygge høje bygninger omkring møllen, der havde brug for vinden. Det var dog kun i de første par år i Skjern, der udelukkende blev benyttet vindkraft. Allerede i 1884 installerede den nye møller, Jens Petersen, P.C. Jensens søn, en dampmaskine, og i 1913 fik Skjern Vindmølle en dieselmotor.

Forbuddet mod at bygge høje bygninger kunne ikke håndhæves for evigt. Efterhånden fik vindmøllen problemer med at få vind nok. Der skulle en krig til, for at Skjern Vindmølle ikke sygnede hen. Første Verdenskrigs mangel på petroleum og diesel ramte også det neutrale Danmark. Derfor blev møllen flyttet ud til det øde Marup, hvor der var mere vind. Skjern Vindmølle kunne nu trække Skjern Elværk og forsyne byen med energi. Skjern Vindmølle står stadig på Marupvej.

I 1924 overtog Johannes Lund vindmøllen. Han byggede hurtigt en god forretning op ved at male dyrefoder. Især hans kyllingeblanding var populær. Johannes Lund døde i 1965, og hans søn, Erik Lund, overtog som møller. Tiden var dog løbet fra den hollandske mølle, der efter restaurering og ombygning af udstillingslokalerne åbnede som museum i 1991.