Historien om Skjern Vindmølle
I 1882 danner Skjern Vindmølle og jernbanestationen centrum i den voksende stationsby Skjern. Møllen maler op igennem tiden korn for egnens bønder og sørger for el til byen under 1. verdenskrig. Skjern Vindmølle vidner i dag om Skjerns udvikling – også selv om møllen oprindeligt er fra Albæk.
Skjern Vindmølle flytter til Skjern
I 1872 bliver Skjern Vindmølle bygget. Det er bare ikke Skjern Vindmølle endnu, for møllen bliver bygget i Albæk – en lille by 7 km. øst for Skjern. Da jernbanen så i 1875 kommer til Skjern, trækker det folk til. Det opdager møller P. C. Jensen hurtigt, og i 1882 flytter han sin mølle til Skjern. Han opfører møllen lige over for jernbanestationen, og herefter udvikler Skjern by sig omkring jernbanestationen, og det der nu er Skjern Vindmølle.
Ingen høje bygninger
I starten var der et forbud mod at bygge høje bygninger omkring Skjern Vindmølle. Møllen havde brug for vind til at dreje rundt, og for høje bygninger ville skærme for vinden. Det var dog kun i de første par år der udelukkende blev benyttet vindkraft. Allerede i 1884 installerede den nye møller, Jens Pedersen, en dampmaskine og i 1913 fik Skjern Vindmølle en dieselmotor.
Atter luft under vingerne
Forbuddet mod at bygge høje bygninger omkring Skjern Vindmølle, kunne efterhånden heller ikke håndhæves mere. Vindmøllen fik problemer med at få vind nok, og der skulle en krig til, for at Skjern Vindmølle ikke sygnede hen. Under 1. verdenskrig fik man atter brug for vindkraft, og møllen blev derfor flyttet til et mindre højtbebygget område på Marupvej. Her var der mere vind, og Skjern Vindmølle kunne nu trække Skjern Elværk og forsyne byen med el. Skjern Vindmølle ligger stadig i dag på Marupvej.
Den berømte “kyllinge-blanding”
Den unge møller, Johannes Lund, overtager i 1924 Skjern Vindmølle. Han bygger hurtigt en god forretning op, ved at male dyrefoder. Især hans “kyllinge-blanding” bliver populær. Egnens bønder har en aftale med mælkekusken, som tager deres korn med til møllen og har mel med tilbage. Så skal bønderne kun ind til møllen på betalingsdage, hvor der sagtens kunne være en 15-20 bønder på møllen som drak kaffe og udvekslede nyheder.
Den sidste møller
Johannes Lund dør i 1965 og her overtager hans søn Skjern Vindmølle. Udviklingen har desværre næsten allerede overhalet møllen og i 1978 overlader Erik Lund Skjern Vindmølle til Skjern Kommunes Bevaringsforening. I 1987 overtager Skjern-Egvad Museum den gamle mølle og åbner den som museum i 1991.
