Hvem var rakkerne?
Ordet ”rakker” kommer af middelnedertysk og betyder ”fjerne affald, udføre snavset arbejde”. Første gang, man læser om rakkerne, er i Christian II’s rigslove fra 1522. I 1600 tallet tilkaldte man rakkeren til at gøre alt det ”urene” arbejde, som ingen ærlige mennesker ville udføre. Rakkeren fungerede som bødlens medhjælper, tømte lokummer, flåede døde dyr, kastrerede husdyr samt begravede selvmordere og forbrydere. På grund af deres urene arbejde var rakkerne udstødt af det omgivende samfund.
Rakkerparet i Bjørnemosen
Går du en tur gennem Bundsbæk Naturpark, ad den gamle sti, kommer du ud til et lille hus som kaldes rakkerhuset / Bjørnemosehuset. Hvornår det oprindelige Bjørnemosehus er opført, vides ikke med sikkerhed men det er sandsynligvis sket i begyndelsen af 1800 tallet. De sidste beboere i huset var Mette Mus og Niels Kvembjerg, der flyttede ind omkring 1898 og boede der indtil 1932, hvor de kom på plejehjem i Skjern. Mette Mus og Niels Kvembjerg er blevet kaldt Jyllands sidste rakkere.
I Bjørnemosen levede parret blandt andet af, hvad de kunne dyrke i kålhaven (køkkenhaven). Som supplement til kålhaven holdt de et par geder, og Niels drev lidt jagt og fiskeri. Deres beskedne indtægter kom fra Niels’ arbejde som daglejer rundt om på gårdene og på Bundsbæk Mølle. Om sommeren bestod arbejdet blandt andet af høslåning og tørvegravning i Bjørnemosen. Om vinteren kunne der let blive smalhals, og så måtte de ty til fattighjælp og tiggeri.