Broderiworkshop
22. marts kl. 13:30 - 22. marts kl. 16:30
Kom og broder dit eget monogram!
Lene Bjerg og Kirsten Kolby inviterer til broderiworkshop i de hyggelige, gamle stuer på Bundsbæk Mølle søndag den 22. marts 2026 kl. 13.30-16.30.
Emnet for workshoppen er monogrammer, som vi i høj grad forbinder med de fine ting, unge piger fyldte deres brudekister med: sengelinned, duge og lommetørklæder. På workshoppen vil hver deltager brodere sit eget monogram og bruge det som udsmykning på en fin lille æske.
Stingene, vi bruger, tilpasses efter, hvor meget du har broderet før, så tøv ikke med at komme – uanset om du er erfaren brodøse eller aldrig har broderet før.
Ved tilmelding skal du oplyse, hvilke forbogstaver du ønsker at anvende, samt skrive, om du har broderet tidligere. Så gør vi materialet klar og tilrettelægger undervisningen, så vi hurtigt kommer i gang med nål og tråd.
Ligger du inde med broderitråd, må du selvfølgelig meget gerne medbringe den, men ellers er materialer, kaffe og kage inkluderet i prisen på 150,00 kr.
Har du spørgsmål eller ønsker nærmere info om arrangementet, kan du kontakte Elisabeth Bakkensen på 21 44 85 01.
Dét sker også
Det siger vores gæster
Spar penge – køb fordelskort
Platin
699 kr
12 måneders fri adgang til alle vores museer
1 person + 1 ledsager
Kan benyttes til Bork Vikingemarked og Lokes Aften
Medlemsfordel hos Universe
Guld
449 kr
12 måneders fri adgang til alle vores museer
1 person
Kan benyttes til Bork Vikingemarked og Lokes Aften
Medlemsfordel hos Universe
Sølv
349 kr
14 dages fri adgang til alle vores museer
1 person
Kan benyttes til Bork Vikingemarked og Lokes Aften
Medlemsfordel hos Universe
