Foreningen af frivillige
Foreningens formål er at støtte Naturkraft, herunder specielt understøtte frivilligt arbejde i Naturkraft. Endvidere er formålet at udbrede kendskabet til Ringkøbings rige natur.

Skal dit frivillige arbejde være i Naturkraft?
Du vil blive en del af et socialt fællesskab i en organisation i udvikling. Du vil få mulighed for at lære nye mennesker at kende og ud over at være frivillig også at deltage i sociale arrangementer. Der er altid tid til en snak over en kop kaffe.
Vores opgaver er mangeartede. Hovedopgaverne er:
Formidling og oplevelse
Som frivillig i denne gruppe er du med til at skabe de små ekstra oplevelser, der gør en forskel for gæsterne.
- Det kan være at tage godt imod gæsterne i vagter a´ 2-3 timer. Det vil være en fordel, hvis du kan tale tysk eller engelsk.
- Eller det kan være at lave kreative projekter, som støtter op om aktiviteterne i Naturkraft ved møder 1 gang månedligt a´ 2 timer. Har man lyst, kan man også af og til få en ”hjemmeopgave”.
Naturpleje
Som frivillig naturplejer er du med til at gøre parken indbydende for gæsterne.
- Det kan være ved praktiske opgaver i selve parken, hvor de frivillige mødes tirsdage og torsdage kl. 9-12.
- Eller opgaver i forbindelse med andre aktiviteter i Naturkraft.
Det praktiske
Som frivillig byder man ind på de opgaver og de vagter, som man har tid og lyst til.
Frivillige ved Naturkraft støtter Ringkøbing Fjord Museer med særligt fokus på Naturkraft.
Frivillige ved Naturkraft bliver automatisk medlem af foreningen. Formand for bestyrelsen er frivilliginspirator Inge Marie Vestergaard.
Vil du være med?
Er du interesseret, eller vil du gerne høre mere om at være frivillig ved Naturkraft, så skriv en mail til Inge Marie Vestergaard på imv@naturkraft.dk