Bag lækre snobrød hjemme!
Hvis vejret tillader det, er det en dejlig weekendaktivitet at tænde for bålstedet og samle familien – og måske vennerne – til hygge og snobrødsbagning rundt om bålet.
Her får du vores opskrift på snobrød, så du altid, hurtigt og nemt, kan blande en god dej:
Du skal bruge (til ca. 8 snobrød):
25 g gær
2,5 dl vand
1 tsk. salt
1/2 tsk. sukker
400 g hvedemel
Sådan gør du:
Gæren smuldres og røres ud i lunken vand. Tilsæt salt, sukker og mel og ælt dejen godt igennem, til den er glat. Lad dejen hæve tildækket i ca. 30 minutter.
Herefter er du klar til at bage snobrød!
Tilsæt spiselige urter og planter til snobrøddet!
Vil I gerne gøre jeres snobrød ekstra lækre, ligesom da I var på ekspedition hos os? Så tag på jeres egen ekspedition rundt i haven eller ud i naturen, og saml spiselige planter til at sætte smag på jeres snobrød.
Her får I en liste over de mest almindelige planter, der gror i Vestjylland på denne tid af året, så I ved, hvad I kan gå på jagt efter:
Efterår
Æbler
Spiselig del: Alt
Æbler er nogle af verdens mest populære og genkendelige frugter. Det er med god grund, for de kan bruges til næsten alt – lige fra tørrede og syltede til bagte eller frisk fra træet.
Mjødurt
Spiselig del: Blomster og blade
Har tidligere været anvendt til brygning af mjød, deraf navnet. Blomster og blade har en krydret og aromatisk smag, og blomsterne kan bruges til saft på samme måde, som man laver hyldeblomstsaft.
Hassel
Spiselig del: Nødderme
Nødderne har været brugt i tusindvis af år. Ved udgravninger fra stenalderen er der fundet store mængder af nøddeskaller. De dyr, der spiser hasselnødder, er med til at sprede dem, f.eks. egern, mus og fugle.
Havtorn
Spiselig del: Bærrene
Havtorn vokser ofte tæt på havet i kalkrig jord. Det syrlige, gule bær er blevet utrolig populær og kan bruges i alt fra marmelade til juice.
Tyttebær
Spiselig del: Bærrene
Tyttebær har været brugt i tusindvis af år i Norden. Da Egtvedpigen blev fundet nær Vejle, opdagede arkæologerne resterne af en spand med bundfald af øl brygget på tyttebær.
Kvæde
Spiselig del: Indmaden
Denne plante var allerede populær i middelalderen, hvor den var et symbol på frugtbarhed. I 1700-tallet sagde man, at dem, som spiste kvæder, fik kloge børn.
Hyben
Spiselig del:
Den har sit navn fra gammel tid. Man brugte buskens rødder som lægemiddel mod rabies. Frugterne har et højt indhold af C-vitamin og har været anvendt i folkemedicinen mod mange forskellige sygdomme.
Sommer
Purløg
Spiselig del: Blade, blomster og rødder.
Purløg er en klassiker i det danske køkken. Den var blandt de mest populære krydderurter tilbage i 1950’erne og er det stadig i dag. Den er også kendt som æggekageløg, da den tit bliver brugt i æggekager.
Vild merian
Spiselig del: Blade og blomster.
Vild Merian, har været brugt til at farve tøj, som hostemedicin og som krydderi. Den er nævnt i et brev fra dronning Dorothea i 1551. Ifølge overtroen skulle den plantes to dage før fuldmåne.
Salvie
Spiselig del: Blade.
Planten gror vildt i Sydeuropa og kom hertil sammen med munkene i middelalderen. Den blev dyrket i klosterhaverne som medicinplante og blev bl.a. brugt til helbredelse af forkølelse og tandpine.
Viol
Spiselig del: Blomster.
Viol kendes også som stedmoderblomst. Man har i middelalderen haft en idé om, at planten skulle være særlig ædel, sikkert på grund af dens duft og skønhed. Den er blevet brugt som medicin mod blæresten og har været set som en forårsbebuder.
Timian
Spiselig del: Blade og blomster.
Der er mange forskellige arter og stor variation i både smag og duft. Navnet kommer af det græske ”thymiane”, som betyder røgelse. Som lægeplante bruges den bl.a. til at styrke vores immunsystem, fordøjelse og den er også god for dig, som har problemer med astma.
Slangeurt
Spiselig del: Blade.
Slangeurt har været brugt som en prydplante i haver. Den er mest almindelig at finde i vest- og nordjylland.
Mælkebøtte
Spiselig del: Blade, blomster og rødder.
Mælkebøttens rødder kan laves til en kaffeerstatningsdrik, den indeholder dog ikke koffein. Blomsterne har været brugt i mad og til snaps. De nye blade er gode i salater.
Tættere på naturen!
I hele Vestjyllands historie har det at samle urter og mad i naturen været en dybt indgroet praksis, der forbinder mennesker med deres miljø, og fremmer en dyb respekt for den naturlige verden. I dag er mange kommet længere fra naturen, men med enkle greb, som for eksempel at bruge flere friske, vilde og sæsonaktuelle planter i din madlavning, kan du komme en smule tættere på naturen igen.
