Floravej
Tryk på linket for at afspille lydfilen.
Flora.
Skibet sætter sejl fra Skotland. Målet er Kiel. Flora fra Marstal rejser i vinteren år 1875. I lasten ligger stenkul. En vestlig vind giver skibet en god begyndelse. Men snart rammer en snestorm fra sydøst. Skibet forsøger at komme mod en havn i Norge. Men uden held.
I seks dage driver Flora rundt i hård storm og frost. Stormen hiver storbåd, kabyshus og rorhus overbord. Bølgerne angriber fra alle sider, og den 15. december tager de riggen med sig. Lasten rykker sig over i den ene side, og skibet får slagside. Nu har bølgerne endnu mere tag i skibet. Den 17. december slår en bølge over dækket. Master og rig forsvinder i havet.
Besætningen har ikke lukket et øje i tre døgn. Men styrmand Morten Seier, ved at lasten skal over bord. Ellers er skibet ikke let nok til at komme ud af de dødelige bølger. Besætningen tør ikke åbne lugen til lastrummet, mens vandet skyller ind på dækket. I stedet hugger de sig gennem kahyttens skot. Besætningen når ind til lastrummet og kaster ihærdigt kullasten i havet. Forfrosne i snestormen, smider de seks mænd 40 tons kul ud på én nat.
Den afkræftede besætning falder i søvn. Kaptajn Kroman og styrmand Seier i kahytten, og resten i det tomme lastrum.
Det skal vare indtil den 24. december før stormen stilner igen, og en hollandsk kutter kommer forbi. De 6 mænd ombord reddes, mens Flora synker.