
Mølledag 2023
18. juni kl. 11:00 - 18. juni kl. 15:00
Ringkøbing Fjord Museer fejrer Dansk Mølledag d. 18 juni!
På Skjern Vindmølle og Bundsbæk Mølle afholdes der mølledag af vores frivillige møller.
Vandmøller, vindmøller, stampemøller, stubmøller, trædemøller… en mølle er ikke bare en mølle, og søndag d. 18. juni kan du opleve flere af slagsen og blive meget klogere på møllernes spændende og 1000 år lange historie. Ringkøbing Fjord Museer markerer dagen på både Bundsæk Mølle og Skjern Vindmølle.
Skjern Vindmølle
Der er intet nyt i at bruge vindenergi i Danmark, faktisk har man siden middelalderen brugt vindenergi. Efter flere års nænsom renovering, så står Skjern Vindmølles nu endelig klar til at male igen. En håndfuld lokale frivillige er ved at blive lært op i vindmøllernes finurlige kunst, og de glæder sig til at vise den flotte hollandske mølle frem og – om vinden vil – vise hvordan den kan male korn.
Bundsbæk Mølle
Bundsbæk Mølle er Vestjyllands ældste fungerende vandmølle, og til mølledag står museets frivillige møllelaug klar til at fortælle om møllens historie, mens vandmøllen knirkende maler mel. I kan selvfølgelig også sætte jer i de hyggelige møllestuer, og nyde en kop kaffe. Gå også en tur ud forbi mølledammen og videre ud i den smukke Bundsbæk Naturpark.
Dansk Mølledag
Dansk Mølledag er en national festdag, hvor mange af landets vand- og vindmøller holder åbent. Det er ikke kun Danmark, der afholder Mølledag, også flere andre europæiske lande fejrer Mølledag i denne tid. Det er Dansk Møllerforening, der står bag denne nationale dag.
Praktiske information
Bundsbæk Mølle
Dato: Søndag den 18. juni kl. 11-15
Sted: Bundsbækvej 27, Dejbjerg, 6900 Skjern
Entré: Gratis entre begge steder
Skjern Vindmølle
Dato: Søndag den 18. juni kl. 11-15
Sted: Marupvej 25A, 6900 Skjern
Entré: Gratis entre begge steder
Dét sker også
Det siger vores gæster
Spar penge – køb fordelskort
Platin
499 kr

12 måneders fri adgang til 10 museer
1 person + 1 ledsager
50 % rabat på børnebilletter til Naturkraft og Fiskeriets Hus
50% rabat på dagsbilletter til Universe
Guld
349 kr

12 måneders fri adgang til 10 museer
1 person
50 % rabat på børnebilletter til Naturkraft og Fiskeriets Hus
50% rabat på dagsbilletter til Universe
Sølv
249 kr

14 dages fri adgang til 10 forskellige museer
1 person
20 % rabat på børnebilletter til Naturkraft og Fiskeriets Hus
50% rabat på dagsbilletter til Universe