Naturkraft i Ringkøbing
Tag på ekspeditioner ind i naturen!
Inviter familien med i Naturkraft i vinterferien og drag sammen ud på sjove og lærerige ekspeditioner, hvor I gennem leg kan udforske Vestjyllands natur og dens kræfter. Vores ekspeditionsledere står klar til at guide jer – og det bedste af det hele? Kun de voksne betaler entré! Børn og unge under 18 år har gratis adgang ifølge med en voksen.
Åbningstider
Torsdag til søndag kl. 10-16.

Bork Vikingehavn
Tag på en rejse tilbage i tiden!
På Bork Vikingehavn kan hele familien tage på en spændende rejse tilbage til vikingetiden i Vestjylland. I vinterferien kan I opleve vikingerne i gang med deres vintersysler, som omfatter forskellige håndværk og håndarbejde samt madlavning med de råvarer, de havde tilgængelige om vinteren. Der vil være smagsprøver og mulighed for at give en hånd med.
Åbningstider
Tirsdag og onsdag kl. 10-15.

Lyngvig Fyr
Tag familien med på udflugt!
Selvom fyrtårnet midlertidigt er lukket, byder området ved Lyngvig Fyr på den jyske vestkyst stadig på masser af oplevelser for både store og små. Så tag familien med på en udflugt i vinterferien! Børnene kan slippe fantasien løs på naturlegepladsen, eller I kan downloade den gratis app Natureventyr og tage med drengen Anker og hugormen Hugo ud for at redde en strandet hval. I Fyrmesterboligens café kan I tage et hvil og tanke ny energi.
Åbningstider
Fyrmesterboligen har åbent alle dage kl. 11-16.

Fiskeriets Hus
Tag med under havets overflade!
I Fiskeriets Hus i Hvide Sande kan hele familien gå på opdagelse i fiskeriets og byens historie og gå ombord på skibene for at indtage rollen som kaptajn for en dag. I akvariet tages I med under havoverfladen og kommer helt tæt på de fisk, der lever i Vesterhavet og i Ringkøbing Fjord. Kun de voksne betaler entré! Børn og unge under 18 år har gratis adgang ifølge med en voksen.
Åbningstider
Mandag til fredag kl. 10-16.

Kaj Munks Præstegård
Kom helt tæt på Kaj Munk!
I præstegårdens nyeste udstilling, “Hvad var det dog, der skete?”, tages I gennem lyd og levende tapeter med på en rejse gennem Kaj Munks liv – med et særligt fokus på den 4. januar 1944, hvor han blev hentet af nazistiske håndlangere og likvideret. Gå også en tur på digterruten i parken, og nyd kaffe og kage i Café Lise med smuk udsigt over Nørresø.
Åbningstider
Torsdag til søndag kl. 11-16.

Ringkøbing Museum
Kom tæt på Finn Juhl og hans ikoniske møbler!
På Ringkøbing Museum kan I i en særudstilling på museets 1. sal få den spændende historie om, hvordan sjællænderen og kosmopolitten Finn Juhls møbler endte i Ringkøbing. Udstillingen byder naturligvis på flere af Finn Juhls ikoniske møbler, som man både må røre ved og sidde i. I stueetagen kan I gå på opdagelse i spændende lokalhistorie fra Anden Verdenskrig.
Åbningstider
Mandag til onsdag kl. 11-16.

Spar penge – køb fordelskort
Platin
595 kr

12 måneders fri adgang til 10 museer
1 person + 1 ledsager
50% rabat på en almindelig dagsbillet til Universe
Guld
395 kr

12 måneders fri adgang til 10 museer
1 person
50% rabat på en almindelig dagsbillet til Universe
Sølv
295 kr

14 dages fri adgang til 10 forskellige museer
1 person
50% rabat på en almindelig dagsbillet til Universe