Jobopslag: Medarbejder til ishuset ved Lyngvig Fyr

Ringkøbing Fjord Museer søger en engageret medarbejder til vores charmerende ishus, beliggende i de naturskønne omgivelser ved Lyngvig Fyr.

Som medarbejder i ishuset ved Lyngvig Fyr, skal du sælge masser af is og andet godt til vores dejlige gæster, der hver dag besøger Lyngvig Fyr. Du bliver en del af teamet på Lyngvig Fyr, og dine arbejdsopgaver vil primært være i ishuset.

Om os:

Du bliver en del af Team Værtskab og butik, hvor sammenhold og godt arbejdsmiljø er vigtigt. Vi er ét team, ud af flere, under Ringkøbing Fjord Museer. Teamet dækker over alle butikker og entréer på alle 10 besøgssteder, hvoraf de største er Lyngvig Fyr, Bork Vikingehavn og Naturkraft.

Arbejdsopgaver:

  • Betjening og salg af is og andre lækkerier
  • Kundevejledning og kassebetjening
  • Bestilling af varer samt rapportering til ansvarlig på Lyngvig Fyr
  • Opfyldning og rengøring af ishuset, herunder egenkontrol

Om dig:

  • Evnen til at sikre en god oplevelse for vores gæster ved Lyngvig Fyr
  • Evnen til at bevare roen og overblikket, selv i travle situationer
  • Er mødestabil og serviceminded
  • Tager initiativ til opgaveløsning
  • Kan arbejde selvstændigt indenfor de rammer, der er opstillet
  • Positiv og imødekommende personlighed
  • Taler dansk og kan gøre dig forståelig på tysk og engelsk

Vi tilbyder dig:

  • Et hyggeligt og til tider travlt job i en spændende virksomhed i naturskønne omgivelser
  • Grundig oplæring og introduktion, så du er klædt på til alle opgaver
  • En vagtplan, som er tilgængelig i god tid

Løn og ansættelsesvilkår:

Vores gæster kommer ofte, når andre har fri. Derfor indebærer stillingen skiftende arbejdstider samt arbejde i weekender, på helligdage og muligvis også aftener.
Varierende timetal
Løn efter lokalaftale med 3F

Ansøgning:

Ansættelse hurtigst muligt med løbende samtaler
Send din ansøgning med CV i en samlet fil til Hanne Lauridsen, hovedvært på Lyngvig Fyr, på hl@ringkobingfjordmuseer.dk

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Hanne Lauridsen på hl@ringkobingfjordmuseer.dk eller på tlf. 22 15 74 46.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Ringkøbing Fjord Museer

Gør historien levende på 10 museer

Få fri adgang til alle museer

Fiskeriets Hus

Naturkraft

Skjern Vindmølle

Skjern Reberbane

Ringkøbing Museum

Provstgaards Jagthus

Lyngvig Fyr

Kaj Munks Præstegård

Bundsbæk Mølle

Abelines Gaard

Bork Vikingehavn